Roger Keith Barrett / Syd Barrett blev født i Cambridge 6. januar 1946 og døde 7.juli 2006
I sine unge dage gik han på Cambridge High School for Boys, hvor også Roger Waters gik - Waters gik bare to klasser højere.
Allerede som 11 årig fik Syd en banjo og året efter sin første guitar. Som 15 årig fik han så en elektrisk guitar (You bought a guitar to punish your ma) med hjemmelavet forstærker og dermed var han med i sit første band Geoff Mott and the Mottos.
På et senere tidspunkt flyttede Barrett frem og tilbage mellem Cambridge og London hvor han gik på Camberwell Art School. Han delte lejlighed i Highgate London med Waters en årgang - en lejlighed de overtog efter Mason og Wright. Så mangler vi kun lige at drage Gilmour ind i billedet ? Ham kendte Syd da også fra Cambridge, så de spillede da ofte lidt guitar sammen. Faktisk har Gilmour lært Syd en hel del små "fif" på guitaren.
Kaldenavnet "Syd" fik Barrett i sine unge dage, da han hang ud på en Jazz café.
Den lokale trommeslager hed Sid Barrett, og grundet Syd's store musikalske interesse
fik han så sit tilnavn.
Syd Barretts store styrke var hans sangskriveri. Det var noget der kunne ramme hitlisterne - mod de andre i Floyd der dengang mest kørte på nogle fede koncerter.
I oktober 1967 drog Floyd på en mindre USA turne.
Desværre blev denne turne af
mange betragtet som en ren katastrofe. Syd var på dette tidspunkt meget langt ude
i tovene.
Undervejs skulle de medvirke i noget man kaldte "Dick Clarks Bandstand"
som henvendte sig til en stor gruppe teenagere. De skulle så mime til "See Emily
Play". Desværre var Syd ikke i humør til at bevæge læberne den dag!
De fik
lejlighed til at medvirke i "The Pat Boone Show" hvor Syd skulle interviewes. Det
eneste Syd gjorde var at sidde og stirre lige ud i luften. Så blev dén turne aflyst
og Floyd sendt hjem til England.
Husker du filmen The Wall hvor Pink sidder på
sit hotelværelse og stirrer lige ud i luften med en smøg der selv er brændt helt
til aske i hånden ? Det var en scene Waters huskede fra Syd på den turne.
Tilbage i England gik det ikke meget bedre. I november '67 drog Floyd på en turne
med flere andre bands (Jimmi Hendrix stod på toppen af listen). Ved flere af
spillestederne forsvandt Syd, når turbussen ankom til stedet. Så måtte en guitarist
fra et af de andre bands træde ind i stedet.
22. december spillede Floyd i London
og det skulle være den sidste store koncert hvor Syd medvirkede. Han arme hang slapt
ned ved siden af guitaren og resten af bandet måtte bare spille uden ham. Jeg har
hørt historier om Syd der stod på denne måde med et tomt blik og løst hængende arme,
mens scenelysets varme smeltede den voks han havde i håret, så den løb ned af
ansigtet på ham, og fik det til at se ud som om han stod og smeltede...
Så Januar 1968 kontaktede Waters guitaristen fra Jokers Wild, David Gilmour, og
overtalte ham til at "aflaste" Syd. Man håbede at man kunne få Syd til at skrive
materialet til Floyd og så få Gilmour til at tage hans plads på scenen. For det
første var Syd ikke med på ideen og for det andet magtede han end ikke denne opgave.
Da Floyd indspillede "A Saucerful of Secrets" var der 3 numre med Syd på guitar
og fire numre med Gilmour på guitar. Det var det sidste Syd Barrett gjorde sammen
med Pink Floyd.
Siden har han, i Floyd sammenhæng, været en legende.
Når jeg siger "i Floyd sammenhæng" er det fordi Barrett
af mange siden, og også dengang, blev betragtet som en levende legende.
Blandt andet af Syd selv.
Han har da indspillet nogle plader i løbet af årene.
1969 udgav han en single "Octopus".
1970 i
januar udgav han "The Madcap Laughs" hvor Waters og Gilmour sammen
har produceret halvdelen af pladen.
Senere samme år udgav han "Barrett"
der så havde Gilmour og Wright som producere.
1988 udgav man så
"Opel" der var en opsamling af ufærdiggjorte numre fra de to andre
plader og hvad man ellers kunne skrabe sammen.
Der er vist siden hen udgivet
andet materiale i Barretts navn, men selv stoppede han med at indspille
dengang i 1970.
Remember when you were young,
You shone like the sun.
Shine on you crazy
diamond.
Now there's a look in your eyes,
Like black holes in the sky.
Shine on you crazy diamond.
Dette billede som jeg har stjålet et eller andet sted på nettet, er et Waters brugte som baggrundprojektion under sin "In the Flesh" turnee. Faktisk blev billedet også brugt under Floyd-genforeningen ved Live 8, hvor Waters som bekendt sagde at de optrådte for netop Syds skyld.
Meget legendarisk er også Syd's "optræden" under Floyds indspilninger af Wish You Were Here. Som bekendt kom Syd vadende ind i studiet uden at sige en lyd. I sin hvide plastik regnfrakke med en tandbørste stikkende ud af lommen og med en plastikpose i hånden overværede Syd indspilningerne af Shine on You Crazy Diamond. Som enhver Floyd-fan ved, er dét nummer en hyldest til netop Syd Barrett. "Sjovt" at det var lige dér han besluttede sig for at dukke op...
Det var et hårdt syn for hans gamle kolleger at se hvor langt ud Syd var kommet. Da han ikke generede nogen, lod man ham sidde.
Prøv at se på billedet her ved siden af (Taget i omtalte situation) og læg mærke til Syd's hår og øjenbryn. Hørte jeg nogen sige "The Wall" ?
Siden flyttede Syd ind hos sin mor indtil hun døde. Reelt
tror jeg nok at hun flyttede over til sin datter og lod Syd overtage huset.
Der gik altid rygter om at han ville udgive ny musik men det nåede han
aldrig.
Der findes en del paparazzi-billeder af Syd på nettet. Da jeg
er stor modstander af netop den slags billeder, vil jeg undlade at bringe
dem her. Han boede i sin mors hus til han døde og hvad jeg forstår passede
hans søskende på ham.
Han havde meget svært ved at forstå alt den interesse
der var for hans person. Naboerne hjalp Barrett, med at afvise nærgående
fans, og bilde dem ind at det ikke var her der boede nogen Syd Barrett.
7. juli 2006 døde Barrett af følgevirkningerne fra den sukkersyge han havde lidt af i mange år.
