Mason's passion for biler fik han fra sin far der altid havde en flot ny Aston Martin stående i indkørslen. Hans far kørte bilvædeløb og Nick Maosn har også sin fars gamle racer i sin samling som tæller op mod 40 biler.

Som ung lærte han både at spille klaver og violin, men endte som bekendt med trommerne.

Senere besluttede han sig til at læse til arkitekt og søgte ind på Regent street Polytchnic hvor han mødte Waters og Wright.
Mason og Wright delte en lejlighed som, da de flyttede ud, blev overtaget af Waters der så senere delte den med Syd Barrett.
I hvert fald til at starte med, var det med musik noget Mason kastede sig ud i for at tjene en masse penge. Han hævder at være vokset fra dét, men hvis ikke så har han da tjent kassen.

Det lader til at Mason er den eneste fra Floyd der kan tale med Waters. Ved flere lejligheder har Mason været med ude og spille ved Waters soloshows.

Jeg har læst mason ejer disse biler. Måske ikke LIGE dem på billedet, men så magen til. Jeg har også hørt at når Mason er ude til bilræs, så gider han ikke have Floyd fans rendende - Så er det biler det drejer sig om !

Som vi kender ham bedst :
Gemt væk bag et hav af trommer.

Jeg kan ikke lade være med at fortælle om den gang i 1987 hvor jeg var i San Francisco. Den amerikanske del af "selskabet" ville partout blive på hotellet i baren. Jeg gik selvfølgelig med, selvom jeg synes at det var lidt kedeligt sted at være. Der var mange i baren. Så mange at der var lidt pladsmangel. Og så var der den her lille irriterende fyr som stod og "gnubbede ryg" med mig. Jeg ville da skide på hvem han troede han var- jeg gav mig ikke en tomme. Nåhja, lige indtil jeg opdagede at det var Nick Mason jeg stod og gnubbede ryg med. Så flyttede jeg mig og så forstod jeg hvorfor de andre hellere ville opholde sig i baren end at gå i byen.
Vi blev for øvrigt præsenteret for Masons daværende kone og hun var halvt dansk. Det var nu ikke fordi hun kunne tale dansk, men hun kunne da sige "din gamle kaffekande" og "jeg er gravid".

Ikke for at forklejne Masons arbejde i Floyd, men det er ikke meget han har lavet af soloprojekter. Han bruger vist mere sin tid på at lave biler.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Mason har medvirket som producer på en del plader. Jeg kender ikke mange af navnene :
Principal Edwards Magic Theatre, Robert Wyatt, Gong og The Damned for at nævne nogle.

En soloplade blev det dog til.

Fictitious Sports

Jeg har aldrig hørt pladen og har ikke umiddelbart fundet et sted at købe den.
Jeg er dog så heldig at nogle læser af pinkfloydhyldest.dk har skrevet til mig
Derfor ved jeg nu at pladen er skrevet i samarbejde med Carla Bley, der er jazz-musiker. Pladen er mest for sjov, og nogle af numrene (”Can’t get my motor to start”) er ret underlige. Der er dog også flotte numre. Stilen er ikke jazz, og ikke Floyd, men nærmest sådan ’kuriøs rock’.

Pladen er udgivet i 1981 - altså i en periode hvor Pink Floyd opførte The Wall live, men udover det ikke var igang med nyt materiale i studiet.

Profiles

Heller ikke denne plade kender jeg en dyt til, men igen er jeg blevet hjulpet af læsere af denne side.
Den er lavet sammen med en der hedder Rick Fenn som er tidligere 10CC guitarist og selvfølgelig har spillet med mange andre kendte navne.
Af mere kendte navne fra coveret kan nævnes David Gilmour og Maggie Reilly der begge synger på forskellige numre på pladen.

Pladen er fra 1985 og siden har Mason og Fenn faktisk lavet lidt filmmusik sammen til flere små ukendte film. Klik på pladecoveret hvis du vil læse en lille smule mere om pladen.

Hvad render en fyr som Mason så rundt og får tiden til at gå med ? Ja mest af alt har han jo sin hobby, der som nævnt er biler. Og det emne har han da også skrevet bøger om. For eksempel har han udgivet en bog der hedder "Into the Red" hvilket er en hentydning til en rød racervogn selvfølgelig. Selvom jeg da er bilejer, er jeg ikke særligt interesseret i den side af Mason.

Meget mere interessant er det derimod at han i 2004 har udgivet en bog om Pink Floyd: "Inside out - A Personal History of Pink Floyd"
Jeg har selvfølgelig min kopi af bogen. Og for Floyd fans er det jo en guldgrubbe, at sådan kunne få inside information. Der er jo også en stribe billeder som vi jo nok ikke ellers ville have fået adgang til.
Man kan undre sig over hvordan den mand kan huske så mange detaljer - man fristes til at tro at han fra 1965 havde planlagt at skulle skrive denne bog en gang når han var blevet ældre ??

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om denne side. Så hvis du har læst hele vejen her ned til bunden af min side om Mason, så må du da have fundet den lidt interessant.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog

[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)