Helt ærligt har pinkfloydhyldest.dk aldrig været først med de seneste nyheder og kommer det nok heller aldrig. Jeg får mine oplysninger på nettet og hvis du læser dét her, er du på nettet og har adgang til de samme oplysninger som jeg har. Alligevel vil jeg da skrive lidt om det der rør sig i Floydske kredse.

Helt tilbage i oktober 2009 kom de første rygter frem. Jeg læste om det på braindamage.co.uk som havde nyheden fra en anden side (Ligger stadig her) De ord der var interessante for os Floyd fans, er disse ord fra Orb's Dr. Alex Paterson. Det han citeres for er dise ord:

I’ve just started work on an album with David Gilmore from Pink Floyd which I think every Orb and Pink Floyd fan will want to hear.

Og sandt nok, så vil i hvert fald denne fan gerne høre dette album.

Et par dage senre, omkring den 9.oktober sidste år, blev rygtet så bekræftet på Gilmours egen hjemmeside. Det viste sig at det der havde afstedkommet dette samarbjde, var Gilmours involveren i støtteprojektet for hackeren Gary McKinnon.

Husker du ? (Ellers kan du læse det længere nede på siden

Nu er der så cirka gået et år og nu er projektet kommet så langt at der er kommet en dato på udgivelse hvilket er 11.oktober i England. Jeg glæder mig, for jeg har lige været inde på Gilmours side og høre lidt udpluk fra pladen

The Orb The list

Jeg må erkende at jeg ikke kender The Orb og at de udfra hvad man ser her, virker meget eksperimentelle. Når nu man kan lide Floyds syremusik, kan det jo ikke udelukkes at man kan få noget ud af dette nye samarbejde.

An Introduction to Syd Barrett

Arnold Layne
See Emily Play
Apples and Oranges (Stereo version)
Matilda Mother (2010 Mix)
Chapter 24
Bike
Terrapin
Love You
Dark Globe
Here I Go (2010 Remix)
Octopus (2010 Mix)
She Took a Long Cool Look (2010 Mix)
If It's in You
Baby Lemonade
Dominoes (2010 Mix)
Gigolo Aunt
Effervescing Elephant
Bob Dylan Blues
På CD og download fra ITunes også :
Rhamadan

Så er det tid til endnu en opsamlingsplade med Syd Barretts samlede værker. Den skal så dække både hans solo-arbejde og en del af det han lavede i sin med Pink Floyd. Barrett døde 7.juli 2006 og har ikke lavet noget nyt materiale siden 1970. Sidst han optrådte live, var i 1972 med bandet Star, der havde en meget kort levetid. Man prøvede at få ham i studiet igen i 1974 men det gik simpethen ikke - Barrett var for langt ude mentalt på det tidspunkt.

Som bekendt har Barrett lavet to soloplader, nemlig "Barrett" og "Madcap Laughs". Gilmour var producer på begge og Waters var co-producer på den ene (Madcap Laughs).
Nu skal Gilmour så være executive producer på den nye opsamlingsplade. De egentlige producere bliver Andy Jackson og Damon Iddins.

Hvis jeg forstår det rigtigt så lægger Gilmour bas på nummeret "Here I Go"

David collaborated on the mixes of Syd's solo songs Octopus, She Took A Long Cool Look, Dominoes, and Here I Go, adding to Here I Go a bass guitar, an instrument lacking on the original recording

Min holdning er helt klart at dette er et simpelt forsøg på at malke penge ud af gamle fans, men hvad adskiller så denne plade fr aalle de andre opsamlingsplader der har været ?
Lad os starte med coveret, som du ser her over. Det er lavet af gode gamle Storm Thorgerson og hans folk. Det er som altid et kunstværk.
Så er der kommet basguitar på "Here I Go", men hvorfor nu dét ? Når ikke der var det på originalen, så er det måske fordi kunsteren ikke mente at den skulle være der. Burde man ikke respektere det ?
Denne plade spænder selvfølgfelig bredere end de forrige opsamlings. Den dækker hele Barretts karriere inklusive den meget vigtige del i Pink Floyd
Og så er der, som altid ved sådanne udgivelser, et enkelt nummer som er "ikke tidligere udgivet" så selvom man har alle plader med både Barrett og Floyd, så bliver man nød til at købe denne plade for at få det ene nummer. I det her tilfælde drejer det sig om nummeret "Rhamadan", som er et tyve minutter instrumental-nummer.

Jeg fandt denne nyhed på Gilmour side

Det er vel ikke længere en nyhed at Waters snart starter på sin nye verdensturne.
Der er for længest kommet datoer på. Og lad mig sige med det samme at det allerede nu kilder lidt i maven ved tanken om at Waters kommer til Parken med sit The Wall show

7. maj 2011 opføres The Wall i Parken i København

Sidst da Waters turnerede med sit Dark Side of the Moon show kom han til Danmark hele tre gange, så denne turne lægger da også hårdt ud med endnu en dansk dato :

13. juni 2011 opføres The Wall i Herning's MCH multiarena

Waters har i anledning af sin nye tour fået banket en ny hjemmeside op. Den gamle har været inaktiv i meget lang tid. Tjek selv den nye ud på http://rogerwaters.com

Dér vil du blandt andet kunne læse dig frem til de steder der indtil videre er planlagt.
Det var til at starte med kun Nordamerikanske steder - Canada og USA - men så i slutningen af maj kom der Europæiske koncertdatoer på også. Vigtigst af alt er selvfølgelig at han kommer til Danmark :o)

Ikke at jeg synes at du skulle springe Waters side over, men jeg har kopieret tour datoerne ind her

Bandet skulle være i gang med at øve og første koncert er 15.september i Toronto.
På Waters Facebook-profil (Se længere nede) kan man læse hvem der er med på turneen:

Drums:
Graham Broad

Guitars:
Dave Kilminster
G.E. Smith
Snowy White

Keyboards:
Jon Carin
Harry Waters

Lead Vocals:
Robbie Wyckoff

Backing Vocals:
Jon Joyce
Mark Lennon
Michael Lennon
Kipp Lennon

Der kommer hele tiden nye datoer til, så i midten af maj var vi oppe på næsten halvtreds koncerter, hvilket som sagt kun var med de Nordamerikanske steder. Siden er der så kommet alle de Europæiske koncerter med så vi pr. 1.juni var oppe over 70 koncerter. I midten af juli tror jeg vi er tæt på de 100 datoer...
Det overrasker og glæder mig dog stadig at han er i stand til at rejse showet så mange gange, når man husker hvilke problemer, eller rettere begrænsninger, de havde med det oprindelige The Wall show, og som de derfor kun opførte relativt få gange.
Nu er vi selvfølgelig kommet til 2010 og man er mange erfaringer rigere, for ikke at tale om de teknologiske fremskridt.

Måske er det her på sin plads at irettesætte mange af de jounalister, der for tiden skriver om antallet af gange The Wall har været opført officielt. The Wall har været opført 32 gange før !
Showet blev opført 31 gange med Pink Floyd : De startede i februar 1980 med syv shows i Los Angles hvorefter de spillede fem shows i New York. Vi når så, af skattemæssige årsager, frem til august samme år før de kunne spille seks aftner på Earls Court. Februar 1981 genoptog de turneen og spillede otte aftner i Dortmund, for at afslutte The Wall showene endeligt i juni med fem shows igen på Earls Court i London.
Det var som sagt 31 gange, og så skal vi jo ikke glemme Berlin koncerten i 1990. Altså 32 gange

Waters er i den grad begyndt at markedsføre sin koncert-turnee. Han har lavet "events" i flere store amerikanske byer. Det bestod i at male et slogan på fortovet og bruge en projektor og få det op på husmure.
Vi er så en del der undrer os over hvorfor han bruger et citat fra en tidligere amerikansk præsident

Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired, signifies in the final sense a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed.
Dwight D. Eisenhower

Men Waters er også begyndt at optræde på diverse TV-shows. Det her er en fyr der hedder Jim fallon og han er mildest talt ingen Jay Lenno og bliver nok heller aldrig en David Letterman, men han har mit store idol i studiet, hvilket de to andre jo ikke har magtet - endnu.

Du kan se de to klip der er fra dette show her og der er en del små guldkorn at hente. Ikke kun om de kommende shows, men også oplysninger helt tilbage fra Floyds spæde barndom
Det er ikke lykkedes mig at finde dem på tuben, så jeg må linke til denne side

Hvad der startede dette "rygte" om en Waters turnee, var dette klip med et interview med Roger Waters på engelske Aljazeera. Der kom nogle gamle nyheder og så især den store interessant nyhed om at Waters planlagde at tage på en turnee med The Wall

Der var på det tidspunkt stadig nogle tal der skulle på plads, men den del er der tydeligvis kommet mere styr på. Den del der suklle finandielt på plads, var vel sagtens om hvor stor en opsætning der kunne lade sig gøre. Altså kunne det blive musikken eller var det muligt med en kæmpe mur og kæmpe marionetter ? I dag lyder det som om det blev "hele pakken"

"Nyheden" kommer ca.6 min inde i indslaget og der kommer desværre ikke så mange detaljer, men som Waters gentager lidt efter, ser han frem til at komme på denne tournee

Det er tydeligt at se at Waters ikke længere er 20 år. Det ene øje hænger lidt.... og hvad er det han tager op af lommen ? Er det briller Roger ?
Jeg har stadig tillid til dine evner Waters ! Din seneste Dark Side tour var en success, så hvorfor skulle denne The Wall tour ikke også blive det.

Så er den gamle også kommet på Fjæsbogen. Det har han faktisk været det hele året, men jeg opdagede det først i midten af april. Jeg fandt hans profil, som selvfølgelig var en officiel een. Jeg tvivler på at det er Waters selv der skrev på profilen....nu er den væk. Ja, du læste rigtigt. Jeg var inde på den mandag d.12.april men da jeg gik ind dagen efter, var profilen væk.

Tilgengæld var der kommet en ny profil der så hedder "Roger Waters The Wall"
Den nye profil er så oprettet tirsdag d. 13.4.2010. Guderne må vide hvad der skete med den oprindelige profil ???

Der er heller ikke meget der tyder på at denne profil bliver skrevet af Waters selv. Flere indlæg er startet med "We", hvilket tyder på at det i hvert fald ikke er Waters alene der skriver indlægene. Det kan man vel heller ikke forvente. I det ene indlæg står der godt nok

"Welcome, this really is it, I am listening...- Roger"

Men Waters er ikke i dialog med brugeren. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at han sidder og kigger med, men han svarer ikke på indlægene.

Men et er helt sikkert : Hvis du vil følge med på første række hvad der sker med Waters og især hans kommende turnee, er det her stedet at få informationen.

Her i starten af august er Waters, tydeligvis på opfordring, inde og kommentere en coverversion der er lavet af Another Brick in the Wall part 2.

Hvis du ikke allerede kender denne version, kan jeg fortælle at det handler om situationen i Iran. Teksten er ændret til "Hey Ayatollah, leave those kids alone".

Waters er så fremme på sin Facebook profil og kommentere lidt på denne coverversion. Og det er jo lige sådan en politisk protestsang der er vand på den kære gamle Waters mølle :o) Her er ordene :

Hi everyone, I've been asked to comment on The Blurred Vision "Brick 2". I think it's great that these guys are using the song to protest against the repressive and brutal regime in Iran. South African kids did during apartheid and Palestinian kids do to protest the Israeli occupation of their land. I am proud to be a small part of this resistance.
Roger

PS. I think The Blurred Vision video is very accomplished and makes its point powerfully.

Den gamle stridsøkse for alvor begravet.

Det er virkelig gode nyheder for os fans af Pink Floyds musik. Vi så det de indledende skridt i 2005 til Live 8 hvor de alle fire stod på scenen sammen og Waters nærmest var rørstrømsk (underligt ord) Siden har der også været enkelte klip på Gilmours mange DVD-udgivelser, hvor man ser de to "løbe ind i hinanden" udenfor et studie. Også denne hændelse forløb uden nogen fik skåret halsen over. Faktisk var det her klart og tydeligt at se at der her var tale om et møde mellem to gamle venner.

Men at skulle se de to optræde sammen skulle altså tage 5 år mere. Og dét uden en eller anden Geldof til at overtale dem ;o).
Denne gang var det tydeligvis en direkte invitation eller opfordring fra Gilmour til Waters. Herunder kan du læse Waters' forklaring af hvad der skete. Det absolut mest spændende i denne historie er at Gilmour tydeligvis måtte bestikke Waters. Så nu er det officielt at :

Gilmour spiller med på en af Waters kommende koncerter

Jamen for satan da. Det er da de største nyheder man kan drømme om som gammel Pink Floyd nørd. Ja ja, så begynder folk snart at tale om reunion, men det er ikke realistisk i mine øjne, efter tabet af Wright. Så det tætteste vi kommer bliver nok dette. Vel lovede Gilmour kun at spille på Comfortably Numb, men det er stadig stort.

Nu starter spekulationerne. HVILKEN koncert kommer han så med på ? Det mest oplagte gæt er selvfølgelig London, men på den anden side er det også FOR oplagt, og kedelige har de to gutter jo aldrig været. Så jeg tillader mig at håbe på at det bliver i Parken Gilmour dukker op. Det er den største af de planlagte koncerter på Waters verdensturnee. Oplagt forslag - skal bare lige have solgt det til Gilmour og Waters.
Og når vi nu er i gang, så der det ikke pædagogisk korrekt at holde den altid glade Mason ude. Han skal da også være noget så velkommen den 7. maj 2011 :o)

So here's what happened. Last year, 'The Hoping Foundation' a charity that supports Palestinian refugee kids, (http://www.hopingfoundation.org) put on a fund raiser at Ronnie Scott's Club in London, the idea of which was to raise money by auctioning karaoke performances by various celebrities. David was there as a supporter and was moved to perform an impromptu rendition of George Gershwin's 'Summertime?' which he performed aided and abetted by supermodel Kate Moss.

In the wake of that evening, someone, I think it was David himself, came up with this 'Wouldn't it be funny', idea. What if he (David that is) were to sing the old Teddy Bears song 'To Know Him Is To Love Him' with me (Roger that is), what with us having been so famously at each other's throats for years and years. Get it!!!! Anyway he E-mailed me with this suggestion and I loved it, so then it was just a question of juggling dates and deciding to do 'Wish You Were Here' and 'Comfortably Numb' to round out our little set. Or so I thought, until he sent me a number of very musical and eloquent demos of how we could do the song in two-part harmony. I listened with a sinking heart, knowing that David, with his superior vocal skills, could sing either part standing on his head, whilst I would have to search for a different key and then struggle through hours and hours of routining a performance that lay way outside my vocal comfort zone. To my eternal shame I bottled out and told Dave I would happily do 'Wish You Were Here' and 'C. Numb', but that 'To Know him is to Love him' was beyond me.

Some weeks passed with David cajoling me from time to time, telling me how easy it would be, but I clung resolutely to my fear of failure until one day he made one final entreaty. I quote "If you do 'To Know Him Is To Love Him' for The Hoping Foundation Gig, I'll come and do 'C. Numb' on one of your Wall shows". Well! You could have knocked me down with a feather. How fucking cool! I was blown away. How could I refuse such an offer. I couldn't, there was no way. Generosity trumped fear. And so explaining that I would probably be shite, but if he didn't mind I didn't, I agreed and the rest is history. We did it, and it was fucking great. End of story. Or possibly beginning.


Roger

PS. Just heard from David, he will decide in due course which gig he wants to do, it will be a surprise!

Vil du se flere billeder fra både da de to øvede og fra selve showet, har Polly Samson lagt en stribe ud på sin hjemmeside :
pollysamson.com/photography

Og så kan du se og høre showet på den side det hele drejer sig om http://hopingfoundation.org
Den kommer nok snart på Youtube, men det er selvfølgelig meningen at man skal gå ind den officielle side, så man også lige kan støtte med lidt basseører samtidig.

De spiller i over 27 minutter. Setlisten, som det så smukt hedder på dansk, har jeg ikke fået skrevet ned i endnu men de starter med To Know Him is to Love Him og går så over i Wish You Were Here...

Supermodelerne falder for Gilmours fødder.

Selvom det er gamle nyheder og på ingen måde matcher dette års event med samme navn, så får du her historien fra sidste år :

Den britiske avis Telegraph har en spændende artikel om en aften i London, hvor der skulle samles penge til palistinensere. Det gjorde man ved en slags velgørenheds-auktion, hvor folk bød et beløb for at nogle af de fremmødte kunstnere skulle optræde. Gilmour / Moss kombinationen indbragte 47.600 britiske pund. Sammen skulle de fremføre "karaoke" version af George Gershwin's Summertime og det gik Kate Moss så op i med sjæl... og legme.

"Hoping's got Talent" hed showet og hentyder selvfølgelig til "Britan's got Talent" som vi vist nok kender som "stjerne for en aften". Personligt vil jeg hellere se Gilmour og Moss end Martin og Linda !

Der er flere billeder på nettet. Blandt andet denne side på Daily Mail hvor man faktisk kan læse, at Kate Moss havde taget sanglektioner for at forberede sig til denne aften. Man kan også læse om de mængder vodka hun antageligt indtog før hun indtog scenen :^)

På A Fleeting Glimpse kan man læse nogle interesante og veldokumenterede rygter. Normalt ville jeg aldrig bekymre mig om rygter, da det sjældent er andet end.... rygter. Dette er dog et lidt anderledes rygte end andre rygter, da vi stadig har kilden.

Det der har startet rygtet eller skulle vi sige spekulationerne, er en udtalelse fra en af dem, der skal synge backing på den kommende Wall tour.

“Roger Waters was in my living room drinking Coronas while we watched a DVD of the first Wall tour.”

(Du kan læse det her)

Hvad er det lige for en DVD ?
Det må jo indrømmes at det ville være et fantastisk reklamenummer for Waters, hvis den oprindelige DVD udkom før hans kommende koncerter.
Desværre er der også en del ting der taler imod dette. Blandt andet det faktum at Waters ikke behøver et reklamestunt - hans koncerter går som varmt brød.
For det andet er der også et problem med tiden. Hvis han skal nå det inden 15.september så har han travlt og så var der nok sevet noget ud et andet sted fra også.

Derfor tror jeg desværre ikke at det er noget hold i dette rygte... hvad tror du ?

"Pink Floyd på mærkerne"
Undskyld, men jeg MÅTTE komme med den ;o). Man har i England sat sig for at udgive nogle frimærker prydet med coveret fra "Division Bell".

Som det ses af billederne herover, så stopper det selvfølgelig ikke der, da man så får lavet mechandise med dette frimærke på. Muleposer, T-shirts og så videre.

For os her i Danmark er det jo nok nærmere en sjov historie end andet. Medmindre man ligefrem er frimærkesamler eller "bare skal have alt" merchandise der har noget med Floyd at gøre. Personligt synes jeg nu at det er mere interessant at det ellers så håbløse firma Post Danmark vil til at udgive frimærker med danske pladecovers og at man her har valgt det dejlige cover fra Gasolins tredie album... men det er jo en helt anden historie :o)

Bruger du stadig Bill Gates Internet Explorer ? Så blive endelig ved, for inden længe kan den også det samme som Firefox tilbyder i dag. Længe har Firefox været trendsætteren og så er Microsoft kommet halsende bagefter. Og nu har Firefox åbnet for muligheden at designe sin egen browser

Du kan vælge mellem flere tusinde design i dag, hvis du har seneste version af Firefox.
Skulle det ikke række, så kan du selv designe et med enten din yndlingsplade eller dine egne børn....
Hvorfor bringer jeg denne reklame for et stykke software her på denne Pink Floyd side ? Ja for det første fordi jeg ikke bryder mig om Bill gates monopol men mest af alt fordi du på denne måde kan få Pink Floyd ind på din browser :o)

Nogen kan lide pladen og andre kan ikke snuppe den. Alle må dog erkende at det var en plade og et projekt langt ud over det sædvanlige. Ikke bare "en ny plade fra Pink Floyd" men en "tretrins-raket". Først var der en dobbelt-LP. Så var der et sceneshow så enormt, at det fra starten blev erkendt at man ikke kunne rejse hele verden rundt og måtte begrænse sig til nogle få byer. Derefter kom så filmen The Wall instrueret af ingen ringere end Alan Parker.

Pladen blev en monster succes. "Dark Side of the Moon" blev den store succes i USA, men i resten af verden blev det "The Wall". Kort efter udgivelsen af pladen røg singelhittet "Another Brick in the Wall part II" til tops på de britiske hitlister. Jeg må også erkende at det var her jeg kom med også. Jeg opdagede hurtig resten af "The Wall" og så fulgte resten af Pink Floyds musik......

Sceneshowene blev først udgivet på cd i år 2000 under titlen "Is There Anybody Out There?". Altså ca.20 år senere. Nu her endnu 10 år senere venter vi stadig på at se en DVD med denne koncert. Det skulle være ganske vist at optagelserne findes og at det er Waters der tilbageholder dem, fordi han ikke er tilfreds med kvaliteten.

Selvom det var en dobbelt-LP, havde Waters meget mere til denne plade. Vi kender alle "When the Tigers Broke Free" som jo var med i filmen, men ud over det nummer var der så mange numre, at Waters begyndte at arbejde på et plade projekt under navnet "Spare Bricks". Projektet tog en drejning undervejs og fik sit eget liv og titlen "The Final cut" men man kan stadig høre "The Wall" i flere af sangene.

21 år efter udgivelsen af original-albummet blev dette monsterprojekt så genopført med en stribe af den tids store navne. Det blev sendt live over det meste af kloden og der var omkring 300.000 (Nogle siger 500.000) tilskuer tilstede den aften i Berlin. Muren der blev opført på scenen var 168 meter bred og marionet dukkerne var så store, at der skulle bygningskraner til at styre dem.
Hele verden talte om at Pink Floyd The Wall blev opført live i Berlin, og kun rigtige Pink Floyd nørder ved at det var Waters der spillede den aften og de andre tre ikke var i nærheden. At det var Pink Floyds "The Wall" er der dog ingen tvivl om.

Så nu har vi indtil videre 4 forskellige udgaver af samme plade. Originalen, filmen, live optagelserne fra 1980-81 og "Live in Berlin" fra 1990. Nu er jeg jo ægte Pink Floyd nørd, så jeg har sammenlignet de fire udgaver, for at se om det nu var det samme. Er du en smule nørdet, kan du måske se det sjove i denne sammenligning på denne side. Selvom jeg har hørt "The Wall" hundredvis af gange, har jeg svært ved at skråle med på sangene, for der er både lavet om på teksten og byttet om på rækkefølgen af numrene.

Siden da har mange andre kunstnere rundt om i verden også erkendt at The Wall var et mesterværk af proportioner. For at nævne nogle, så var der i sluthalvfemserne en teatertrup herhjemme der lavede et stykke kaldet "Another Brick in the Wall" hvor de gav deres fortolkning af Pinks liv. Jeg tror næppe at Waters havde værdsat deres udlægning af Pink som skizofren og jeg synes nu også at selv stykket var meget rodet, men MUSIKKEN - uha - der tog de en masse fra hele Pink Floyds bagland med. Helt tilbage til Arnold Layne

Her i starten af det nye årtusinde har Pink Floyd Project så også opført hele The Wall live. Jeg var ovre og se dem i Fredericia og det var en fed oplevelse. Det er et kopiband med stor respekt for den originale musik, så til dette enorme projekt havde også inviteret flere sangere og et helt børnekor med på scenen.

Sidste år havde The Wall altså 30 år på bagen, så der blev sat et kæmpe show på benene ned i Prag (Billedet). På deres O2-arena opførte de d.30.oktober The Wall med en masse af deres store musikere. Som en rigtig stor ting fik de så Harry Waters med på deltagerlisten. Han har jo også turneret en del med sin far hvor han da har haft lejlighed til at spille nogle af numrene. Vil du se billeder fra denne koncert kan du klikke på billedet her...

Størst af alt er det selvfølgelig nu 2010, da Waters er i gang med sin The Wall turnee

11.november 2009 blev David Gilmour udnævnt til æresdoktor på "Anglia Ruskin University of Cambridge and Chelmsford". I tresserne hed stedet "Cambridgeshire College of Arts and Technology" og det var her Gilmour og Barrett gik dengang. Tilsyneladende har Gilmour holdt kontakten til stedet gennem årene.

Titlen tildeles ikke særligt overraskende for Gilmours store bidrag til musikken gennem årene. Der tænkes ikke kun på hans store arbejde i Floyd, men også på mange af de ting han har lavet ved siden af. Som eksempler nævnes Kate Bush, Paul McCartney og Pete Townshend.

Citat fra udnævnelsen :

'In 1996, Pink Floyd were inducted into the US Rock & Roll Hall of Fame, followed by the same honour in the UK in 2005. During the same year, David Gilmour was made a CBE for services to music. David still has close ties with Anglia Ruskin University, some four decades later, supporting most recently The City Wakes project from the Cambridge School of Art. He is honoured for his outstanding contribution to music as a writer, performer and innovator'.

En anden snart gammel nyhed fundet på Braindamage. Denne gang er det er det vores kære Nick Mason der har deltaget i et projekt for at skabe opmærksomhed om faren for en altødelæggende krig i Sudan

Trommeslagere fra hele verden og rytmeorkestre (kald dem hvad i vil) er blevet klippet sammen til en video. Hvad skal man sige ? Fedt beat ! A beat for Peace
Gå til deres hjemmeside http://sudan365.org/hvis du vil læse lidt mere.

Hvis du vil føle The Beat, så kan du se vidoen på YouTube her. Man ser og hører vores Mason rimeligt tidligt ivideoen og så kommer han da også igen lidt senere :

Gilmour støtter autist Gilmour er noget af en aktiv mand. De næste mange nyheder på denne side, er alle om små og store projekter som denne mand har haft gang i. Har du hørt om Gary McKinnon ? En britisk autist der er terrorsit-anklaget af USA for at hacke sig ind på 97 af NASA's og pentagon's computere. Ifølge USA var det i et forsøg på "Cyberterrorisme" men ifølge en engelsk professor og ekspert i Aspergs syndrom, gjorde McKinnon det i et forsøg på at afdække hemligholdte informationer om aliens. Hvordan opdagede USA at han havde hacket alle disse computere ? McKinnon efterlod en besked på computerne hvorpå der stod at deres sikkerhed var elendig. Hvorom alt end er, så kræves denne autist nu udleveret til retsforfølgelse i USA, hvor han kan få op til 60 års fængelse. Det er der mange briter der finder forkasteligt. Heri blandt Gilmour. Så Gilmour og Chrissie Hynde ville gøre et eller andet. En der jo er ret god til at råbe regerings ledere op er jo Bob Geldof, så ham kontaktede Gilmour. Chicago er en gammel "Crosby, Stills, Nash & Young" sang som Gilmour nu har genindspillet sammen med Chrissie Hynde og Bob Geldof, for at støtte Gary McKinnon og især for at råbe regeringerne op på begge sider af Atlanten. Du kunne i hvert fald en gang downloade sangen og støtte med et frivilligt valgt beløb her Jeg ved ikke om linket stadig virker Gilmour spiller både guitar, bass og keyboards. På vokal siden er der så Gilmour, Geldof, Hynde og McKinnon. Se og hør den på Tuben: Gilmour gæster Jeff Becks 4th July show i Albert Hall Var lige inde på Gilmours side og faldt over denne historie, som jeg så fandt lidt klip af på You-Tube Jef Beck havde tydeligvis valgt at fejre den amerikanske national dag i Londons Royal Albert Hall med en koncert. Det folk der havde købt billetter til showet bare ikke vidste, var at Beck havde inviteret en kollega og god ven. Ja du har nok gættet at det er Gilmour vi taler om her. Gilmour og Beck skiftedes til at spille i soloen i "Jerusalem" og sluttede så showet af med nummeret "Hi Ho Silver Lining" Desværre er lyd og billedekvalitet på disse bootlegs ikke den bedste i verden, men det kan give en god ide om hvad man gik glip af..... Gilmour optræder stadig live Gilmour er stadig aktiv musikalsk. Det lader dog til at det SKAL være velgørenhed før han gider at ulejlige sig. Det er vel heller ikke særligt overraskende, når man tænker på at manden med garanti har alle de penge han kan bruge resten af sit liv. Som han har gjort så ofte før, støtter Gilmour her de hjemløse. Koncerten blev omtalt som "Hidden Crises Gig", da dem der havde købt billet ikke fik at vide hvor koncerten blev afholdt, før i sidste øjeblik. Dette selvfølgelig for at ikke stedet skulle blive overrendt af Gilmour-fans. Stedet koncerten så blev afholdt, blev Union Chapel i Islington ved London. Det var i det område Waters boede omkring optagelserne til The Wall, for det var derfor han brugte Islington Green School Choir på Another Brick in the Wal prt.2 Gilmour sang ikke selv men spillede en "led blues guitar" istedet. Og det var mest sange fra Amadou & Mariam nye plade (Nej jeg kender dem heller ikke, men de kender Gilmour) Som en positiv overraskelse for Gilmour-fans spillede de "No Way" fra Gilmours første soloalbum. Igen med Amadou & Mariam ved mikrofonen. Det nummer og flere andre fra den aften kan du finde på You-Tube. Billedekvalitetne er fin, men lyden er trist. Døm selv. Ifølge Braindamage sad det meste af Gilmours famile i salen. Også Phil Manzanera nød showet fra tredie række Bliver han da aldrig træt den mand ? Igen er Gilmour igang. Denne gang involveret i et Greenpeace projekt. Det er en fyr der hedder Nick Laird-Clowes der har lavet et nummer med hjælp fra Gilmour. Det er ikke meget man kan høre Gilmour -hverken hans stemme eller guitar. Men han er med, både i følge A Fleeting Glimpse og i følge rulleteksterne på den ca.20 minutter lange Greenpeace film. Faktisk er Guy Pratt med på bass. Selvfølgelig er det en meget politisk tekst det her, men selve melodien synes jeg er virker meget Barrett inspireret. Døm selv her med Youtube's version her til højre : Du kan gå ind på Greenpeace's side og hente sangen gratis. Den ca. 20 min lange dokumentar er her, men der er ikke meget Gilmour musik over den (Det er af en eller anden grund ikke altid dette link virker) En noget ældre, men stadig sjov historie som jeg fandt på Braindamage handler om sko. Sko med rockmusik-design ! Vælg mellem Ozzy, The Who eller hvad med Pink Floyd ? Vi kender alle de kedlige men tæskedyre sko fra Converse. Skoen er den samme som i forrige årtusinde, men nu er de smykket med inspirationer fra bl.a. "Dark Side of the Moon". Den brændende mand fra "Wish You Were Here" der giver hånd til en ikke så oplyst mand, er på et andet par. Grisen fra "Animals" er med på et tredie par. Efter sigende er de blevet solgt siden januar 2009 og prisen ligger, alt efter model, mellem 40 og 75 dollars. De skal bestilles på nettet og hvad jeg har kunnet finde ud af, så blive de ikke solgt i Danmark. At de hovedsageligt planlægger at sælge dem Overthere, forklarer hvorfor tre ud af fem sko er prydet med "Dark Side"-logoet :^) Heldigvs er det også muligt af få dem med "The Wall" motiver. Det var der en læser af denne side der var så høflig at oplyse mig om. Hvis du er med på Us and Them - dansk Pink Floyd forum, kan du se et billede jeg har uploadet af mine "Dark Side of the Moon"-sko Jeg købte dem over Amazon i England. Jeg er dog ikke sikker på at der er flere, for de blev solgt ret hurtigt Richard William Wright død. Han blev 65 år Mandag d. 15. september 2008 fik verden desværre beskeden at Rick Wright er afgået ved døden efter kort tids kamp mod kræft. Udover den betydning Rick Wright selvfølgelig har haft for sin familie og sine nære, så er vi mange i denne verden der vil savne ham for hans store bidrag til især Pink Floyds musik. Rundt omkring i verden er folk faldet over hinanden for at skrive velfortjente og pæne ord om denne kunstner, så for ikke her at sidde og skrive det samme som alle andre også skriver, vil jeg i stedet henvise til Gilmours ord på hans hjemmeside. Da de ikke længere er at finde på forsiden, har jeg sakset dem ud, så de kan læses her : No one can replace Richard Wright. He was my musical partner and my friend. In the welter of arguments about who or what was Pink Floyd, Rick's enormous input was frequently forgotten. He was gentle, unassuming and private but his soulful voice and playing were vital, magical components of our most recognised Pink Floyd sound. I have never played with anyone quite like him. The blend of his and my voices and our musical telepathy reached their first major flowering in 1971 on 'Echoes'. In my view all the greatest PF moments are the ones where he is in full flow. After all, without 'Us and Them' and 'The Great Gig In The Sky', both of which he wrote, what would 'The Dark Side Of The Moon' have been? Without his quiet touch the Album 'Wish You Were Here' would not quite have worked. In our middle years, for many reasons he lost his way for a while, but in the early Nineties, with 'The Division Bell', his vitality, spark and humour returned to him and then the audience reaction to his appearances on my tour in 2006 was hugely uplifting and it's a mark of his modesty that those standing ovations came as a huge surprise to him, (though not to the rest of us). Like Rick, I don't find it easy to express my feelings in words, but I loved him and will miss him enormously. David Gilmour, Monday 15th September 2008 Waters' webside blev kort efter Wrights død ryddet og bar kun billedet af den masse stearinlys. Siden er der kom der et par mindeord til. Jeg kan selvfølgelig henvise til pinkfloydhyldest.dk egen side om Wright, men som nævnt ovenfor har jeg undladt at skrive en masse mindeord, og fortæller i stedet lidt om hvem han var og hans soloprojekter. Polar Priset Hæder til Pink Floyd. Selveste Kung Carl XVI Gustaf overrakte prisen til de herrer Mason og Waters der på Pink Floyds vegne var mødt op i Stockholm tirsdag d.25.august i år. Tydeligvis er der stadig så meget rebel i den gamle hr. Waters at han havde "glemt" sit slips og at rede sit hår... og at barbere sig - det var jo heller ikke den engelske dronning han skulle møde. Prisen er på en million svenske kroner og skulle deles med en amerikansk sopran ved navn Renee Fleming (Som forøvrigt kunne klæde sig væsentligt bedre end gamle Waters og havde forberedt en mindre takketale!) Ud over dét var det pingerne fra det svenske bogerskab der var samlet. Statsminister Fredrik Reinfeldt røbede at han også lyttede til Floyd i sine yngre dage og kom med citater fra The Wall (Rygtet vil vide at han faktsik sang lidt af ABITW2 !). Andre deltager viste deres sande ansigt med udtalelser som "Jag har inget särskilt förhållande till någon av pristagarna. Jag är här för att ha en trevlig kväll." - Lena Philipsson - Jeg kender hende ikke, men jeg gætter på at hun er blondine :) Hvis du vil læse mere på dansk bliver det i Jyllandsposten men den side med flest relevante links findes i det her specielle tilfælde nok over hos boderlandet Tilbage i 2006 udgav David Gilmour en ny skive på sin 60 års fødselsdag den 6.marts. Pladen hed On an Island og bedst af alt var at den blev efterfulgt af en turnee. Denne turnee er selvfølgelig forlængest overstået. Først blev det meldt ud at det var en meget begrænset tour og at man skulle være heldig hvis man nåede at få en billet, men han planlagde stadig flere koncerter. Så hvis du ikke havde noget imod at rejse lidt rundt i Europa for at opleve ham, var der flere muligheder. Og det var dét værd. Nu er det som sagt slut for denne gang med den sidste koncert afholdt i Gdansk august 2006. Noget kunne tyde på at Gilmour ikke var så gammel alligevel, som han måske selv gik og troede. Vil du læse mere den nye plade, kan du selvfølgelig læse min side On an Island eller gå direkte til kilden. DavidGilmour.com Cd'en blev november 2006 genudgivet, med lidt DVD-materiale fra nogle forskellige optagelser fra denne turnee. Det var også muligt at købe disse optagelser alene - altså kun dvd'en. Noget af materialet på dvd'en kan man dog se gratis her Jeg var heldig at se koncerten i Hamborg og kan sige at det var en fornøjelse atter at se denne mester i arbejde. Han fremførte hele sit nye album i første del af koncerten og efter pausen tog han så fat på en masse dejligt af det gamle Floyd o.l. (øh... han har måske ligesom Waters travlt med at fortælle verden at HAN er Pink Floyd ? ;^) Da han spillede i Royal albert Hall blev koncerten optaget til dvd udgivelse (Også i HD-kvalitet). Her havde han, udover Wright, Crosby og Nash også David Bowie som gæst. Bowie sang Arnold Layne (Se U Tube's udgave) og det har Wright så gjort de aftner hvor Bowie ikke var med. Arnold Layne er siden udgivet som single-cd med både Bowies og Wrights versioner. Udover dét er der også Dark Globe (Se U Tube) som også er et Barrett nummer, der blev fremført tidligere på Gilmours Europa-turnee i en akustisk udgave. Denne cd blev også udgivet på vinyl kort efter julen 2006 Torsdag d 6. september 2007 var så igen en stor dag for danske Pink Floyd eller Gilmour fans. Nåja, ikke så stor som endnu en koncert, men en event der var guld værd for os fans. I Danmark var det i København i Palads-biograferne at det gik løs. Samtidig i biografer over det meste af Europa blev udklip af ovennævnte DVD vist i HD-kvalitet direkte fra London. Med den ekstra gevinst at det hele blev indledt med at Gilmour spillede et enkelt nummer direkte/live fra London. Superb kvalitet. Fra dette live nummer gled man så over i optagelserne fra Royal Albert Hall. Efter ca.85 minuttters koncert med geniet, kom Gilmour tilbage på scenen i London og svarede på spørgsmål fra publikum og spørgsmål som forinden havde været indsamlet på Gilmours hjemmeside. Denne DVD kom på gaden d.17.september 2007 i en dobbelt disc udgave med en masse ekstramateriale. Her kan nævnes en del backstage fra hans sidste koncert i Gdansk og noget fra hans optræden i blandt andet Venedig. Nu her nok et år senere, altså to år efter koncerten i Gdansk, udkommer nok en DVD med live optagelser fra touren. Det er koncerten i Gdansk, der var den absolut største på denne turnee og vel nok det største Gilmour nogensinde har afholdt i eget navn. Nu skrev jeg "udkommer nok en DVD".... det var for at fatte mig i korthed. Sandheden er at du kan købe den som to CD'er. Eller 2 CD'er og en DVD. Eller to CD'er og to DVD'er. Eller tre CD'er og to DVD'er. Eller som fire vinyler...... Hvad var det Waters sang ? "Yeah, we've got choice" Det tør siges! Og dét er en koncert-turnee der allerede er udgivet live. Ærligt indrømmet virker det ret meget som om vi er nogle fans der bare skal plukkes mest muligt, men når så dét er sagt, så må jeg sige at jeg selvfølgelig er den lykkelige ejer af luksusudgaven med 3 CD'er og 2 DVD'er. Det er selvfølgelig en fryd at se denne koncert og meget af det ekstra materiel der er med her. Nu sidder jeg og venter på hvad næste udspil bliver. Hvor meget mere kan de vride ud af den udgivelse fra 6.marts 2006..... f.eks. "On an island - The Prologue" hvor man interviewer Polly Samson på Astoria bl.a. bl.a. bl.a. Roger Waters startede d.2. Juni 2006 på en verdensturnee med en koncert i Lisabon på Rock in Rio Festivallen Siden er han kommet langt omkring. Først en hel stribe Europæiske steder og siden en del nordamerikanske steder. Derefter kom Sydamerika, Australien og fjernøsten med sågar et smut forbi Kina også. Han fortsatte i 2007 med en stribe koncerter. Som højdepunkter for lille Danmark må man jo nævne at han også kom her forbi. Nærmere betegnet Roskilefestivallen i 2006. Og det var jo stort. Men tydeligvis ikke stort nok, for han kom tilbage og gav endnu en koncert 2007 i Augustenborg. To koncerter i lille Danmark inden for 10 måneder - det er stort. Men stadig ikke stort nok for Waters. Så han kom igen i 2008 ! 13. maj 2008 var Waters tilbage i Danmarkog spillede på OBs stadion Nu er turneen dog slut (for denne gang ??) med en koncert i Skt Petersborg 6. juni 2008. Det var fra start til slut det samme show han rejste med. I andet sæt opførte han en fuld live-udgave af "Dark side of the Moon" i en lidt afpudset / opdateret udgave. Han opførte en hel del af sine egne og Floyds gamle i første sæt. Det lyder selvfølgelig kedeligt at manden stadig rejser med samme show, men det har dog været en braggende success. Han blev rost til skyerne for både sin fremtoning og selvfølgelig for musikken. Meldingerne fra de folk der har overværet showet, inklusive mig selv (jeg oplevede showet i Berlin i 2006), er at det var et fantastisk show og Waters i den grad så ud til at nyde turneen. Af mange betegnet som "bedste koncert nogensinde". Til koncerterne benyttedes 360 graders quadrophoni (surround) og en stor billedeskærm i baggrunden. Ganske i Floyds stil. Hov. Hvad var det jeg lige skrev ? Er Waters ikke Pink Floyd ? Er det her bare endnu et af hans ynkelig forsøg på at fortælle verden at WATERS ER Pink Floyd. Helt ærligt, så burde Waters komme videre med sit liv. I mine øjne er han den mest geniale musiker der har levet i min tid på jorden og han klarer sig glimrende uden de andre. Desværre sælger han ikke så mange plader som Floyd og det går ham tydeligvis på. Han påstår at han har andre værdier; kunstneriske værdier, som i mine øjne taber denne kamp om profit. LAV NOGET NYT MUSIK WATERS !!! Og så tag det med på din turnee forbi Danmark ! Nå, efter dette lille udslip af galle fra min side, må vi jo så nu alle vente på at mesteren over dem alle udgiver denne koncert på DVD. Lad os håbe at det ikke tager lige så lang tid som det tager med at få udgivet The Wall Live på DVD. Personligt glæder jeg mig meget til at se og især høre denne DVD, da jeg synes at hans "opdatering" af "On the Run" er genial og i det hele taget synes jeg at han havde fået afpudset den trods alt gamle plade rigtigt godt. The Madcap's last Laugh Laugh on You Crazy Diamond Roger Keith Barrett hyldet med koncert i London Som bekendt døde Syd Barrett 7. juli 2006 af følgesygdomme til sin sukkersyge. Han var for længest trukket tilbage for omverden var, men alligevel er det selvfølgelig, især for dem der kendte ham, et tab at han nu døde. Så for at ære hans minde og velsagtens for at fortælle verden om hans musik, blev der afholdt en koncert i London omkring d. 10 maj 2007. Flere musikkere underholdt. De fleste med deres versioner af gamle Barrett numre. David Gilmour spillede "Arnold Layne"... nåja og med sig på scenen havde han bl.a. to fyre som hedder henholdsvis Rick Wright og Nick Mason. Så spørger man sig selv hvor Waters var. Han havde været på scenen tidligere og fremført sin egen "Flickering Flame". Det blev altså ikke til en genforening af Floyd den aften, men det var jo også Barrett det hele drejede sig om. Vi husker vel alle Waters bemærkning fra Live8 i 2005 : Anyway, we're doing this for everyone who's not here, particularly, of course for Syd. Så selvom Barrett's hjerne var smadret af LSD har han stadig stor respekt hos Pink Floyd medlemmerne og bliver aldrig glemt. Læs pinkfloydhyldest.dk side om Barrett Nu kan du også som noget nyt gå ind på den officielle Barrett side på nettet. Den er måske ikke så spændende endnu, men mon ikke det kommer med tiden. Så er du til Barrets liv og levned er det måske værd at besøge sydbarrett.com Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog [ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog] Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.) Også hvis du sidder med nogle nyheder du mener SKAL med på denne side