Helt ærligt har pinkfloydhyldest.dk aldrig været først med de seneste nyheder og kommer det nok heller aldrig. Jeg får mine oplysninger på nettet og hvis du læser dét her, er du på nettet og har adgang til de samme oplysninger som jeg har. Alligevel vil jeg da skrive lidt om det der rør sig i Floydske kredse.

Der er ikke grænser for hvad vi stakkels forsvarsløse Pink Floyd fans kan blive overfaldet med, bare vi sætter vores forsvarløse ben (og Dankort) i en pladebutik. Andetsteds har jeg en længere artikel om alle deres nyudgivelser, men lad mig lige liste op her :

A Foot in the Door - opsamlingsplade i en pisseflot indpakning
The Dark side of the Moon Immersionbox - med 6 skiver (CD/DVD/BlueRay), en bog og en masse små sjove ting.
The Dark Side of the Moon -Experience Version med 3 skiver og en lille smule andre ting.
Wish You Were Here - Immersion Box Sæt med 5 skiver (CD/DVD/BlueRay) i en pisseflot indpakning med en masse sjove ting med i pakken
Wish You Were Here - Experience Version med 2 skiver
Dicovery box sæt med samtlige Pink Floyds udgivelser på remasterede nyudgivelser. 14 udgivelser på i alt 16 CD'er.
Record Store Day The Wall Single box med 3 vinyl singler og en plakat.
Roger Waters boxsæt med mange af hans soloudgivelser (7 CDer og 2 DVDer)

Er det så nok ? Så kan de da ikke tvinge flere penge ud af os ? Jo.
Her til venstre ser du en miniature kopi af Gilmours Stratocaster. 25 cm er den, i en flot lille æske og så medfølger der en stander så man kan have den stående på en hylde eller skrivebordet. Den truede manden i butikken min kone til at købe til mig - det er jo så i orden når det er hendes Dankort det går ud over.

I flere af de der Immersion boxsæt der er / kommer på gaden er der også bordskånere med. Nu har jeg ikke købt nogle af de indtil videre to boxsæt, så derfor har jeg jo ikke disse bordskånere og var derfor tvunget til at købe dem da jeg så dem. Og også en lille æske med nogle små magneter i, hvor der var en stribe af Pink Floyds store pladesucceser på. Han vred armen om på ryggen af mig indtil jeg købte den.

Her er så advarslen. Hvad kan det komme til at koste dig at sætte dine ben i en velasorteret pladebutik i disse dage ?

The Dark Side of the Moon immersion	=	999,-
Wish You Were Here Immersion	=	999,-
The Wall Immersion	=	999,-
The Wall Single box	=	399,-
A Foot in the Door	=	149,-
Dicovery box sæt	=	1.999,-
Roger Waters Boxsæt	=	399,-
Gilmours guitar i miniature	=	149,-
Tre bæreposer (Det kan ikke være i to)	=	6,-
Det giver ca.	=	6.098,-

Hvis du er i tvivl om det, så kan jeg røbe at denne artikel er skrevet med et glimt i øjet. Selvfølgelig drejer det her sig om penge - mange penge - men som Pink Floyd fan er det nu et eller andet sted fantastisk, som de lefler for en. Det er ikke et eller andet obskurt glemt band fra en fjerne fortid - Pink Floyd sælger stadig i stor stil. Man er ikke henvist til "nørdehjørnet" i en mørk pladebutik ude på Vesterbro. Der er stil over det her mechandise. Og selvom musiken ikke er ny, så er der gjort noget ud af præsentationen og vi får mange sjældenheder præsenteret, som vi indtil videre har været henvist til at finde på bootleg eller læse om i en bog (Eller på pinkfloydhyldest.dk). Så kære Pink Floyd fan; nyd det så længe det varer. De vil have dine penge, men du får noget for dem.

Det fantastiske gratisblad Gaffa bragte i deres oktober udgave et mindre interview med selveste Nick Mason. Her gør Mason i særdelsehed opmærksom på grunden til at de nu vælger at genudgive mange af deres gamele plader på "nye flasker".
Jeg vil ikke sidde her og afkopiere hele Gaffas artikel, så jeg foreslår at du klikker på deres logo og suser over på deres egen side og læser hele interwievet...

Så bliver det ikke meget større i Pink Floyd regi.

Måske var det meget forudsigeligt, men det ændrer ikke på at det stadig er stort. Som bekendt optrådte Gilmour og Waters sidste år sammen til noget velgørenhed i London. "Prisen" Gilmour måtte betale Waters for at få ham til at deltage, var at han lovede at komme og spille guitaren til Comfortably Numb på et af hans shows på hans turnee. Siden har der været mange spekulationer om HVILKET show han så kom og spillede til. Jeg må indrømme at jeg havde et lille håb om at det blev i Parken, da det nu var det største show, men inderste inde vidste jeg godt, som alle andre, at det ville blive i London.

Lille Roger foran den kæmpe mur, med verdens største guitarist på toppen af murstenene

Hvis du går enten til Gilmours hjemmeside eller YouTube, kan du se en officielt godkendt video af Comfortably Numb altså optaget torsdag d.12.5.2011 i Londons O2 arena. Hvis nu du vælger Gilmours side, er der også nogle gode fotos.

Fik jeg ikke sagt det ? Nåja Mason var også med til sidst. Som sagt var det "kun" nummeret Comfortably Numb Gilmour skulle spille med på, men til afslutingen af showet, der som bekendt slutter med nummeret Outside the Wall, kom alle musikerne på scenen sammen foran den væltede mur. Her kom så Gilmour med og spiller på banjo og så præsenterer Waters også Mr. Nick Mason der så kommer ind og spiller på tamburine. Så bliver det ikke meget større.
Alle tre fra Pink Floyd på scenen sammen og de spiller et Pink Floyd nummer.
Det største scenario for en hver Pink Floyd nørd

Rolling Stone Magazine har en god artikel om hændelsen. Læs den her
Der er en god portion Mason humor inkluderet:

Were any more words exchanged backstage after the show?
"You mean apart from 'Fuck off. I hate you?' 'I never want to see you again?' No."

Så er også The Wall i Herning overstået og koncerten i Parken er jo for længest overstået.
Jeg tør roligt sige at for alle var det en oplevelse langt ud over det sædvanlige, for både jyderne og københavnerne, for ingen laver et show som Waters - det skulle da lige være Pink Floyd, men dem er der mange der aldrig har oplevet live.
Og Waters var i den grad LIVE. Det var han inde i Parken, det var han da jeg var nede og se showet i Hamborg og at dømme efter Ekstrabladet, så var han det igen i Herning. Jeg skal skåne jer for min anmeldelse af showet, for det er der mange andre der har anmeldt showet. Jeg kan her linke til anmeldelser af showet i både Parken og Herning. Det vil sige at det er stærkt begrænset med anmeldelser af showet i Herning. Beklager, men Herning er vist hermed kommet på listen over "UdkantsDanmark" :

Har du fundet nogle anmeldelser må du meget gerne kontakte mig(Tilføj selv .dk)

Hvorom alt end er, så var Parken det absolut største af alle shows på Waters turnee. Så der var efter sigende opsat en del ekstra høttalere for at kunne tilfredsstille de omkring 47.000 tilskuere. Hvor mange tilskuere der helt præcist var tilstede, er jeg ikke sikker på. For længe siden læste jeg, at der var sat 43.000 billetter til salg. Så fandt man ud af at man kunne klemme 1.200 flere ind og satte så dem til salg, hvilket i min verden kun lige når til den anden side af 44.000, men alligevel skriver Ekstra Bladet at der er solgt 47.000 billetter.

Det gør heller ikke den store forskel. Bare 46.000 fik en fantastisk oplevelse ;o) Og min frygt for at det skulle gå som i Berlin blev ved frygten. Ja, han er blevet klogere teknologien er blevet bedre, så alt klappede.

Jeg læste andetsteds at tallet for koncerten i Herning var 14.000 tilskuere.

Historien om denne turnee:

Det er vel ikke nogen overraskelse at Waters er i fuld gang med sin nye verdensturne.
Den startede 15. september i Canada og har fået god kritik alle steder den har være indtil videre (Skulle du endelig høre en enkelt Rasmus-modsat, så lad dig ikke narre)
Jeg kan fortælle at den oplevelse vi havde i Parken var det man kalder "uforglemmelig på den fede måde"

Vi har altid kendt det som Pink Floyd The Wall, men nu bliver det snart kendt som Roger Waters' The Wall. Waters gør i hvert fald sit for at understege at det er HANS værk.
Og han gør det også godt, det var næsten som at have Pink Floyd i Parken igen :o)

7. maj 2011 opførtes The Wall i Parken i København

13. juni 2011 opførtes The Wall i Herning's MCH multiarena

Det er jo begge dele et overstået kapitel.
Sidst da Waters turnerede med sit Dark Side of the Moon show kom han til Danmark hele tre gange, men jeg tror nu at det bliver anderledes kedeligt denne gang. Meget tyder på at næste skridt er Sydamerika og derefter bliver det velsagtens Australien og Asien. Til den tid han er færdig med alle disse steder, kunne jeg da godt forestille mig at han ikke ligefrem brændte efter endnu flere koncerter.

Med op mod 47.000 pladser i Parken var det den klart største af koncerterne på denne tour indtil videre. Mere end 3 gange så stor som koncerten i Herning og større end mange af de andre koncerter, der mest af alt er på størrelse med den i Herning. Der er helt klart et specielt marked for Waters musik i gode gamle Danmark.
Som nævnt kom han tre gange med sin forrige tour til Danmark. Og hvad jeg ved af, blev hverken koncerterne i Hamborg, Berlin eller London udsolgt med samme hastighed som de danske. Lidt stolt må man da godt være over at være dansker :o)))

Waters har i anledning af sin nye tour fået banket en ny hjemmeside op. Den gamle side havde været inaktiv i meget lang tid. Tjek selv den nye ud på http://rogerwaters.com

Dér vil du blandt andet kunne læse dig frem til de steder der indtil videre er planlagt.
Det var til at starte med kun Nordamerikanske steder - Canada og USA - men så i slutningen af maj 2010 kom der Europæiske koncertdatoer på også. Vigtigst af alt var selvfølgelig de danske tour-datoer :o)

Ikke at jeg synes at du skulle springe Waters side over, men jeg har kopieret tour datoerne ind her

Bandet begyndte at øve i august 2010 og den første koncert var 15.september i Toronto.
Så selvfølgelig er der masser af anmeldelser alle vegne på nettet og en ordentlig bunke videoer på Youtube. Personligt prøvede jeg at undgå Youtube, da jeg gerne ville have oplevelsen mere eller mindre intakt, når jeg skulle stå inde i Parken :o) Og det er jeg glad for at jeg gjorde, for der var mange overraskelser den gamle kunne byde på, som havde væreet ødelagte hvis jeg havde set det hele på Tuben først.
Nu kanman finde adskillige klip på Tuben fra både Parken og Herning

På Waters Facebook-profil (Se længere nede) kan man læse hvem der er med på turneen:

Drums:
Graham Broad

Guitars:
Dave Kilminster
G.E. Smith
Snowy White

Keyboards:
Jon Carin
Harry Waters

Lead Vocals:
Robbie Wyckoff

Backing Vocals:
Jon Joyce
Mark Lennon
Michael Lennon
Kipp Lennon

Der er faktsik en del positive overraskelser i den opsætning. Waters har Snowy White med igen som jo også var med til de oprindelige The Wall koncerter med Pink Floyd i 80'erne. Det var Lennon brødrerne også. Både Kilminster, Harry Waters og Jon Carin har spillet længe sammen med Waters.
Det der virkelig overraskede mig, var, at der faktisk var hyret en til at synge "Lead vocals" : Robbie Wyckoff.
Det fandt jeg så ud af, at det var en stor del af det Gilmour oprindeligt sang, blev så sunget af denne Wyckoff. Det er i mine øjne et genialt træk fra Waters side. Han er jo ellers meget bange for at overlade noget somhelst til nogen somhelst andre, men det er altså nødvendigt med en så stor opsætning. Og det fungerede rigtigt fint med denne opsætning.
Her kan man måske så komme med en indskudt bemærkning om at Waters efter sigende har fået sanglektioner før denne koncert, for at lære at skåne sin stemme. Det er igen et rigtigt fornuftigt træk, da jeg da stadig husker hans stemme (eller manglen på samme) i Berlin 1990

Der kommer hele tiden nye datoer til touren. I midten af maj 2010 var vi oppe på næsten halvtreds koncerter, hvilket som sagt kun var med de Nordamerikanske steder. Løbende kom der så alle de Europæiske koncerter med så vi pr. 1.juni 2010 var oppe over 70 koncerter. I midten af juli tror jeg vi rundede 100 datoer...
Ud over nogle få tilføjelser og ændringer, så er planen ikke ændret på det seneste, så han laver næppe en ekstrakoncert i Danmark - men man har da lov at håbe
Som sagt er der forlydender om at næste stop bliver Sydamerika. Derefter kan man jo nok forvente Australien og Asien.

Det overrasker og glæder mig dog stadig, at han er i stand til at rejse showet så mange gange, når man husker hvilke problemer, eller rettere begrænsninger, de havde med det oprindelige The Wall show, og som de derfor kun opførte relativt få gange.
Nu var vi selvfølgelig kommet til 2010 og man er mange erfaringer rigere, for ikke at tale om de teknologiske fremskridt.

Måske er det her på sin plads at irettesætte mange af de jounalister, der op til koncerterne skrev om antallet af gange The Wall havde været opført officielt. The Wall havde været opført 32 gange før !
Showet blev opført 31 gange med Pink Floyd : De startede i februar 1980 med syv shows i Los Angles hvorefter de spillede fem shows i New York. Vi når så, af skattemæssige årsager, frem til august samme år før de kunne spille seks aftner på Earls Court. Februar 1981 genoptog de turneen og spillede otte aftner i Dortmund, for at afslutte The Wall showene endeligt i juni med fem shows igen på Earls Court i London.
Det var som sagt 31 gange, og så skal vi jo ikke glemme Berlin koncerten i 1990. Altså 32 gange

Waters valgte denne gang at markedsføre sin koncert-turnee på måder man ikke har set ham bruge før. Han lavede "events" i flere store amerikanske byer. Det bestod i at male et slogan på fortovet og bruge en projektor og få det op på husmure.
Vi er så en del der undrer os over hvorfor han bruger et citat fra en tidligere amerikansk præsident

Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired, signifies in the final sense a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed.
Dwight D. Eisenhower

Så er den gamle også kommet på Fjæsbogen. Det har han faktisk været det hele 2010, men jeg opdagede det først i midten af april. Jeg fandt hans profil, som selvfølgelig var en officiel een. Jeg tvivler på at det er Waters selv der skrev på profilen....nu er den væk. Ja, du læste rigtigt. Jeg var inde på den mandag d.12.april 2010 men da jeg gik ind dagen efter, var profilen væk.

Tilgengæld var der kommet en ny profil der så hedder "Roger Waters The Wall"
Den nye profil er så oprettet tirsdag d.13.4.2010. Guderne må vide hvad der skete med den oprindelige profil ???

Der er heller ikke meget der tyder på at denne profil bliver skrevet af Waters selv. Flere indlæg er startet med "We", hvilket tyder på at det i hvert fald ikke er Waters alene der skriver indlægene. Det kan man vel heller ikke forvente. I det ene indlæg står der godt nok

"Welcome, this really is it, I am listening...- Roger"

Men Waters er ikke i dialog med brugeren. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at han sidder og kigger med, men han svarer ikke på indlægene.

Men et er helt sikkert : Hvis du vil følge med på første række hvad der sker med Waters og især hans kommende turnee, er det her stedet at få informationen.

I august 2010 er Waters, tydeligvis på opfordring, inde og kommentere en coverversion der er lavet af Another Brick in the Wall part 2. (Så du Al Jazeera interviewet, hørte du Waters omtale denne video)

Hvis du ikke allerede kender denne version, kan jeg fortælle at det handler om situationen i Iran. Teksten er ændret til "Hey Ayatollah, leave those kids alone".

Waters er så fremme på sin Facebook profil og kommentere lidt på denne coverversion. Og det er jo lige sådan en politisk protestsang der er vand på den kære gamle Waters mølle :o) Her er ordene :

Hi everyone, I've been asked to comment on The Blurred Vision "Brick 2". I think it's great that these guys are using the song to protest against the repressive and brutal regime in Iran. South African kids did during apartheid and Palestinian kids do to protest the Israeli occupation of their land. I am proud to be a small part of this resistance.
Roger

PS. I think The Blurred Vision video is very accomplished and makes its point powerfully.

Helt tilbage i oktober 2009 kom de første rygter frem. Jeg læste om det på braindamage.co.uk som havde nyheden fra en anden side (Ligger stadig her) De ord der var interessante for os Floyd fans, er disse ord fra Orb's Dr. Alex Paterson. Det han citeres for er dise ord:

I’ve just started work on an album with David Gilmore from Pink Floyd which I think every Orb and Pink Floyd fan will want to hear.

Og sandt nok, så vil i hvert fald denne fan gerne høre dette album.

Et par dage senre, omkring den 9.oktober sidste år, blev rygtet så bekræftet på Gilmours egen hjemmeside. Det viste sig at det der havde afstedkommet dette samarbjde, var Gilmours involveren i støtteprojektet for hackeren Gary McKinnon.

Husker du ? (Ellers kan du læse det længere nede på siden

Nu er der så cirka gået over et år og nu er projektet for længest udgivet på en dobbelt CD. grunden til at den er dobbelt er at der er noget nyt man kalder 3D60, som er noget moderne psoudo-surround.

The Orb The list

Jeg må erkende at jeg ikke kender The Orb og at de udfra hvad man ser her, virker meget eksperimentelle. Når nu man kan lide Floyds syremusik, kan det jo ikke udelukkes at man kan få noget ud af dette nye samarbejde.

An Introduction to Syd Barrett

Arnold Layne
See Emily Play
Apples and Oranges (Stereo version)
Matilda Mother (2010 Mix)
Chapter 24
Bike
Terrapin
Love You
Dark Globe
Here I Go (2010 Remix)
Octopus (2010 Mix)
She Took a Long Cool Look (2010 Mix)
If It's in You
Baby Lemonade
Dominoes (2010 Mix)
Gigolo Aunt
Effervescing Elephant
Bob Dylan Blues
På CD og download fra ITunes også :
Rhamadan

Så er det tid til endnu en opsamlingsplade med Syd Barretts samlede værker. Den skal så dække både hans solo-arbejde og en del af det han lavede i sin med Pink Floyd. Barrett døde 7.juli 2006 og har ikke lavet noget nyt materiale siden 1970. Sidst han optrådte live, var i 1972 med bandet Star, der havde en meget kort levetid. Man prøvede at få ham i studiet igen i 1974 men det gik simpethen ikke - Barrett var for langt ude mentalt på det tidspunkt.

Som bekendt har Barrett lavet to soloplader, nemlig "Barrett" og "Madcap Laughs". Gilmour var producer på begge og Waters var co-producer på den ene (Madcap Laughs).
Nu skal Gilmour så være executive producer på den nye opsamlingsplade. De egentlige producere bliver Andy Jackson og Damon Iddins.

Hvis jeg forstår det rigtigt så lægger Gilmour bas på nummeret "Here I Go"

David collaborated on the mixes of Syd's solo songs Octopus, She Took A Long Cool Look, Dominoes, and Here I Go, adding to Here I Go a bass guitar, an instrument lacking on the original recording

Min holdning er helt klart at dette er et simpelt forsøg på at malke penge ud af gamle fans, men hvad adskiller så denne plade fr aalle de andre opsamlingsplader der har været ?
Lad os starte med coveret, som du ser her over. Det er lavet af gode gamle Storm Thorgerson og hans folk. Det er som altid et kunstværk.
Så er der kommet basguitar på "Here I Go", men hvorfor nu dét ? Når ikke der var det på originalen, så er det måske fordi kunsteren ikke mente at den skulle være der. Burde man ikke respektere det ?
Denne plade spænder selvfølgfelig bredere end de forrige opsamlings. Den dækker hele Barretts karriere inklusive den meget vigtige del i Pink Floyd
Og så er der, som altid ved sådanne udgivelser, et enkelt nummer som er "ikke tidligere udgivet" så selvom man har alle plader med både Barrett og Floyd, så bliver man nød til at købe denne plade for at få det ene nummer. I det her tilfælde drejer det sig om nummeret "Rhamadan", som er et tyve minutter instrumental-nummer.

Jeg fandt denne nyhed på Gilmour side

Den gamle stridsøkse for alvor begravet.

Det er virkelig gode nyheder for os fans af Pink Floyds musik. Vi så det de indledende skridt i 2005 til Live 8 hvor de alle fire stod på scenen sammen og Waters nærmest var rørstrømsk (underligt ord) Siden har der også været enkelte klip på Gilmours mange DVD-udgivelser, hvor man ser de to "løbe ind i hinanden" udenfor et studie. Også denne hændelse forløb uden nogen fik skåret halsen over. Faktisk var det her klart og tydeligt at se at der her var tale om et møde mellem to gamle venner.

Men at skulle se de to optræde sammen skulle altså tage 5 år mere. Og dét uden en eller anden Geldof til at overtale dem ;o).
Denne gang var det tydeligvis en direkte invitation eller opfordring fra Gilmour til Waters. Herunder kan du læse Waters' forklaring af hvad der skete. Det absolut mest spændende i denne historie er at Gilmour tydeligvis måtte bestikke Waters. Det er jo ikke længere en nyhed at Gilmour måtte love Waters at komme og spille guitaren på Comfortably Numb til en af Waters The Wall koncerter

Gilmour spiller med på en af Waters kommende koncerter

Vi ved jo så i dag godt at det skete d.12.maj i London, hvor der så skete det helt utrolige - nå ja for os Pink Floyd fans - at Nick Mason også mødte op og kom med på scenen til sidste nummer i showet.

Her er Waters' ord om hændelsen fra dengang :

So here's what happened. Last year, 'The Hoping Foundation' a charity that supports Palestinian refugee kids, (http://www.hopingfoundation.org) put on a fund raiser at Ronnie Scott's Club in London, the idea of which was to raise money by auctioning karaoke performances by various celebrities. David was there as a supporter and was moved to perform an impromptu rendition of George Gershwin's 'Summertime?' which he performed aided and abetted by supermodel Kate Moss.

In the wake of that evening, someone, I think it was David himself, came up with this 'Wouldn't it be funny', idea. What if he (David that is) were to sing the old Teddy Bears song 'To Know Him Is To Love Him' with me (Roger that is), what with us having been so famously at each other's throats for years and years. Get it!!!! Anyway he E-mailed me with this suggestion and I loved it, so then it was just a question of juggling dates and deciding to do 'Wish You Were Here' and 'Comfortably Numb' to round out our little set. Or so I thought, until he sent me a number of very musical and eloquent demos of how we could do the song in two-part harmony. I listened with a sinking heart, knowing that David, with his superior vocal skills, could sing either part standing on his head, whilst I would have to search for a different key and then struggle through hours and hours of routining a performance that lay way outside my vocal comfort zone. To my eternal shame I bottled out and told Dave I would happily do 'Wish You Were Here' and 'C. Numb', but that 'To Know him is to Love him' was beyond me.

Some weeks passed with David cajoling me from time to time, telling me how easy it would be, but I clung resolutely to my fear of failure until one day he made one final entreaty. I quote "If you do 'To Know Him Is To Love Him' for The Hoping Foundation Gig, I'll come and do 'C. Numb' on one of your Wall shows". Well! You could have knocked me down with a feather. How fucking cool! I was blown away. How could I refuse such an offer. I couldn't, there was no way. Generosity trumped fear. And so explaining that I would probably be shite, but if he didn't mind I didn't, I agreed and the rest is history. We did it, and it was fucking great. End of story. Or possibly beginning.


Roger

PS. Just heard from David, he will decide in due course which gig he wants to do, it will be a surprise!

Vil du se flere billeder fra både da de to øvede og fra selve showet, har Polly Samson lagt en stribe ud på sin hjemmeside :
pollysamson.com/photography

Og så kan du se og høre showet på den side det hele drejer sig om http://hopingfoundation.org
Den kommer nok snart på Youtube, men det er selvfølgelig meningen at man skal gå ind den officielle side, så man også lige kan støtte med lidt basseører samtidig.

De spiller i over 27 minutter. Setlisten, som det så smukt hedder på dansk, har jeg ikke fået skrevet ned men de starter med "To Know Him is to Love Him" og går så over i "Wish You Were Here"...

Supermodelerne falder for Gilmours fødder.

Da der hentydes til denne ellers gamle "nyhed" i ovenstående, får du lige historien her. Det drejer sig om sidste års event med samme navn : The Hoping Foundation

Den britiske avis Telegraph har en spændende artikel om en aften i London, hvor der skulle samles penge til palistinensere. Det gjorde man ved en slags velgørenheds-auktion, hvor folk bød et beløb for at nogle af de fremmødte kunstnere skulle optræde. Gilmour / Moss kombinationen indbragte 47.600 britiske pund. Sammen skulle de fremføre "karaoke" version af George Gershwin's Summertime og det gik Kate Moss så op i med sjæl... og legme.

"Hoping's got Talent" hed showet og hentyder selvfølgelig til "Britan's got Talent" som vi vist nok kender som "stjerne for en aften". Personligt vil jeg hellere se Gilmour og Moss end Martin og Linda !

Der er flere billeder på nettet. Blandt andet denne side på Daily Mail hvor man faktisk kan læse, at Kate Moss havde taget sanglektioner for at forberede sig til denne aften. Man kan også læse om de mængder vodka hun antageligt indtog før hun indtog scenen :^)

En noget ældre, men stadig sjov historie som jeg fandt på Braindamage handler om sko.

Sko med rockmusik-design !

Vælg mellem Ozzy, The Who eller hvad med Pink Floyd ?
Vi kender alle de kedlige men tæskedyre sko fra Converse. Skoen er den samme som i forrige årtusinde, men nu er de smykket med inspirationer fra bl.a. "Dark Side of the Moon". Den brændende mand fra "Wish You Were Here" der giver hånd til en ikke så oplyst mand, er på et andet par. Grisen fra "Animals" er med på et tredie par.

Efter sigende er de blevet solgt siden januar 2009 og prisen ligger, alt efter model, mellem 40 og 75 dollars. De skal bestilles på nettet og hvad jeg har kunnet finde ud af, så blive de ikke solgt i Danmark.

At de hovedsageligt planlagde at sælge dem Overthere, forklarer hvorfor tre ud af fem sko er prydet med "Dark Side"-logoet :^)
Heldigvs er det også muligt af få dem med "The Wall" motiver. Det var der en læser af denne side der var så høflig at oplyse mig om.

Hvis du er med på Us and Them - dansk Pink Floyd forum, kan du se et billede jeg har uploadet af mine "Dark Side of the Moon"-sko
Jeg købte dem over Amazon i England. Jeg er dog ikke sikker på at der er flere, for de blev solgt ret hurtigt

Tilbage i 2006 udgav David Gilmour en ny skive på sin 60 års fødselsdag den 6.marts. Pladen hed On an Island og bedst af alt var at den blev efterfulgt af en turnee. Denne turnee er selvfølgelig forlængest overstået.

Først blev det meldt ud at det var en meget begrænset tour og at man skulle være heldig hvis man nåede at få en billet, men han planlagde stadig flere koncerter. Så hvis du ikke havde noget imod at rejse lidt rundt i Europa for at opleve ham, var der flere muligheder. Og det var dét værd. Nu er det som sagt slut for denne gang med den sidste koncert afholdt i Gdansk august 2006.
Noget kunne tyde på at Gilmour ikke var så gammel alligevel, som han måske selv gik og troede.

Vil du læse mere den nye plade, kan du selvfølgelig læse min side On an Island eller gå direkte til kilden. DavidGilmour.com

Cd'en blev november 2006 genudgivet, med lidt DVD-materiale fra nogle forskellige optagelser fra denne turnee. Det var også muligt at købe disse optagelser alene - altså kun dvd'en. Noget af materialet på dvd'en kan man dog se gratis her

Jeg var heldig at se koncerten i Hamborg og kan sige at det var en fornøjelse atter at se denne mester i arbejde. Han fremførte hele sit nye album i første del af koncerten og efter pausen tog han så fat på en masse dejligt af det gamle Floyd o.l. (øh... han har måske ligesom Waters travlt med at fortælle verden at HAN er Pink Floyd ? ;^)

Da han spillede i Royal albert Hall blev koncerten optaget til dvd udgivelse (Også i HD-kvalitet). Her havde han, udover Wright, Crosby og Nash også David Bowie som gæst. Bowie sang Arnold Layne (Se U Tube's udgave) og det har Wright så gjort de aftner hvor Bowie ikke var med. Arnold Layne er siden udgivet som single-cd med både Bowies og Wrights versioner. Udover dét er der også Dark Globe (Se U Tube) som også er et Barrett nummer, der blev fremført tidligere på Gilmours Europa-turnee i en akustisk udgave.
Denne cd blev også udgivet på vinyl kort efter julen 2006

Torsdag d 6. september 2007 var så igen en stor dag for danske Pink Floyd eller Gilmour fans. Nåja, ikke så stor som endnu en koncert, men en event der var guld værd for os fans. I Danmark var det i København i Palads-biograferne at det gik løs. Samtidig i biografer over det meste af Europa blev udklip af ovennævnte DVD vist i HD-kvalitet direkte fra London. Med den ekstra gevinst at det hele blev indledt med at Gilmour spillede et enkelt nummer direkte/live fra London. Superb kvalitet. Fra dette live nummer gled man så over i optagelserne fra Royal Albert Hall.

Efter ca.85 minuttters koncert med geniet, kom Gilmour tilbage på scenen i London og svarede på spørgsmål fra publikum og spørgsmål som forinden havde været indsamlet på Gilmours hjemmeside.

Denne DVD kom på gaden d.17.september 2007 i en dobbelt disc udgave med en masse ekstramateriale. Her kan nævnes en del backstage fra hans sidste koncert i Gdansk og noget fra hans optræden i blandt andet Venedig.

Nu her nok et år senere, altså to år efter koncerten i Gdansk, udkommer nok en DVD med live optagelser fra touren. Det er koncerten i Gdansk, der var den absolut største på denne turnee og vel nok det største Gilmour nogensinde har afholdt i eget navn.

Nu skrev jeg "udkommer nok en DVD".... det var for at fatte mig i korthed. Sandheden er at du kan købe den som to CD'er. Eller 2 CD'er og en DVD. Eller to CD'er og to DVD'er. Eller tre CD'er og to DVD'er. Eller som fire vinyler...... Hvad var det Waters sang ? "Yeah, we've got choice"
Det tør siges! Og dét er en koncert-turnee der allerede er udgivet live.

Ærligt indrømmet virker det ret meget som om vi er nogle fans der bare skal plukkes mest muligt, men når så dét er sagt, så må jeg sige at jeg selvfølgelig er den lykkelige ejer af luksusudgaven med 3 CD'er og 2 DVD'er. Det er selvfølgelig en fryd at se denne koncert og meget af det ekstra materiel der er med her.

Nu sidder jeg og venter på hvad næste udspil bliver. Hvor meget mere kan de vride ud af den udgivelse fra 6.marts 2006..... f.eks. "On an island - The Prologue" hvor man interviewer Polly Samson på Astoria bl.a. bl.a. bl.a.

Roger Waters startede d.2. Juni 2006 på en verdensturnee med en koncert i Lisabon på Rock in Rio Festivallen
Siden er han kommet langt omkring. Først en hel stribe Europæiske steder og siden en del nordamerikanske steder.
Derefter kom Sydamerika, Australien og fjernøsten med sågar et smut forbi Kina også.
Han fortsatte i 2007 med en stribe koncerter.
Som højdepunkter for lille Danmark må man jo nævne at han også kom her forbi. Nærmere betegnet Roskilefestivallen i 2006. Og det var jo stort. Men tydeligvis ikke stort nok, for han kom tilbage og gav endnu en koncert 2007 i Augustenborg. To koncerter i lille Danmark inden for 10 måneder - det er stort. Men stadig ikke stort nok for Waters. Så han kom igen i 2008 !

13. maj 2008 var Waters tilbage i Danmarkog spillede på OBs stadion
Nu er turneen dog slut (for denne gang ??) med en koncert i Skt Petersborg 6. juni 2008.

Det var fra start til slut det samme show han rejste med. I andet sæt opførte han en fuld live-udgave af "Dark side of the Moon" i en lidt afpudset / opdateret udgave. Han opførte en hel del af sine egne og Floyds gamle i første sæt. Det lyder selvfølgelig kedeligt at manden stadig rejser med samme show, men det har dog været en braggende success.

Han blev rost til skyerne for både sin fremtoning og selvfølgelig for musikken. Meldingerne fra de folk der har overværet showet, inklusive mig selv (jeg oplevede showet i Berlin i 2006), er at det var et fantastisk show og Waters i den grad så ud til at nyde turneen. Af mange betegnet som "bedste koncert nogensinde".

Til koncerterne benyttedes 360 graders quadrophoni (surround) og en stor billedeskærm i baggrunden. Ganske i Floyds stil.
Hov. Hvad var det jeg lige skrev ? Er Waters ikke Pink Floyd ? Er det her bare endnu et af hans ynkelig forsøg på at fortælle verden at WATERS ER Pink Floyd.
Helt ærligt, så burde Waters komme videre med sit liv. I mine øjne er han den mest geniale musiker der har levet i min tid på jorden og han klarer sig glimrende uden de andre. Desværre sælger han ikke så mange plader som Floyd og det går ham tydeligvis på. Han påstår at han har andre værdier; kunstneriske værdier, som i mine øjne taber denne kamp om profit. LAV NOGET NYT MUSIK WATERS !!! Og så tag det med på din turnee forbi Danmark !

Nå, efter dette lille udslip af galle fra min side, må vi jo så nu alle vente på at mesteren over dem alle udgiver denne koncert på DVD. Lad os håbe at det ikke tager lige så lang tid som det tager med at få udgivet The Wall Live på DVD.
Personligt glæder jeg mig meget til at se og især høre denne DVD, da jeg synes at hans "opdatering" af "On the Run" er genial og i det hele taget synes jeg at han havde fået afpudset den trods alt gamle plade rigtigt godt.

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog

[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)
Også hvis du sidder med nogle nyheder du mener SKAL med på denne side