
Musik fra filmen More af Barbet Schroder
Produceret
af Pink Floyd
Udgivet Juli 1969
Cover Design af
Hipgnosis
I mine yngre dage lyttede jeg meget til denne plade. Den lå
musikalsk meget langt fra det Pink Floyd jeg ellers kendte. Alligevel var der
en ånd over denne plade og så var den syret nok til at den var værd at lytte
til. Når man sådan skruede op for bassen, var "The Nile Song" faktisk et ret
råt nummer.
At jeg ikke har hørt denne plade i meget lang tid, hænger sammen
med at jeg kun har den på vinyl - og det er sgu så besværligt.
Jeg har aldrig set filmen, men har læst at der skulle være to numre mere i filmen end
på pladen, nemlig "Seabirds" og "Hollywood". Som Floyd-fan kunne jeg da meget
godt tænke mig at høre de numre, men at skulle se filmen for at komme til det
? Jeg ved ikke rigitgt.....
Ikke at det behøver at betyde noget, men jeg tager det nu som et klart
signal, at Floyd ikke har valgt et eneste nummer fra denne plade til deres
opsamlings plade "Echoes". Pladen var et bestillingsarbejde til en film. Det
kan ikke andet end hæmme de kunstneriske udfoldelses muligheder.
Filmen skulle efter sigende være en anti-stoffer film. En naiv tysk fyr kommer til Paris hvor en af hans venner tager ham med til en fest hvor han møder en pige der først lærer ham at ryge græs. Derefter tager de til Ibiza hvor de begynder at sniffe kokain og tage syre. Han ryger på heroin og skal bare have mere og mere. Heraf titlen More. Han ender med en overdosis i en mørk gyde.