Benny er kulmine arbejder fra Wales. Han er en radioamatør. Han er 23 år gammel,
gift med Molly. De har en søn, Ben junior, 4 år og en lille nyfødt. De passer
Bennys tvillingebror Billy, der er invalid.
Minen bliver lukket af
markedskræfterne.
Herre koret holder op med at synge, byen dør hen.
En aften tager Benny Billy med ud på en druktur. Fulde og i et meget oplyst
indkøbscenter, retter Benny sine frustrationer mod et forretningsvindue fyldt
med TV billeder af Margaret Thatchers hånende og nedladende optræden. I foragt
stjæler han en trådløs telefon.
Senere den aften foretager Benny en hasarderet
balancegang på gelænderet på en gangbro over en motorvej, i en teatralsk protest
mod tabloid pressen. Samme aften bliver en taxichauffør slået ihjel af en
betonblok smidt ud fra en lignende bro.
Politiet kommer for at forhøre Benny;
han gemmer den trådløse telefon under puden på Billys rullestol.
Billy er anderledes, han kan modtage radiobølger direkte uden brug af en radio; han udforsker den trådløse telefon og genkender den radio-lighed. Benny ryger i fængsel. Billy føler det som om halvdelen af ham er blevet skåret af. Han savner Bennys natlige samtaler med radioamatører fra fremmed himmelstrøg. Ude af stand til at kapere situationen sender Molly Billy over til hans grandonkel David, der var immigreret til USA under krigen. Hvor meget end Billy holder af sin onkel og al den solskin og al den nye radio i L.A., kan han ikke vænne sig til kulturchokket og savnet af Benny, hvem der for ham er "hjem".
Onkel David, nu en gammel mand, plages af at have arbejdet på Manhattan projektet
under anden verdenskrig, med at designe atombomben og søger tilgivelse.
Han
er også en radioamatør og taler ofte med andre amatører om de mørke bakker fra
hans ungdom, herrekoret, om hjem. Han bliver trist ved at se telekommunikation
blive brugt til at trivialisere vigtige emner, tilstanden af sæbeopera. Dog har
Live Aid gjort ham en grad mindre kynisk. Billy lytter til David og hører
sandheden fra den gamle mand.
Billy eksperimenterer med sin trådløse telefon,
han lærer at ringe op. Han skaffer adgang til computere og stemmesynthesizere,
han lærer at tale.
Billy får kontakt med Jim, en studievært på Radio KAOS
en oprørs rock radiostation, der kæmper en ensom gammel kamp mod de kommercielle
radioer. Billy og Jim bliver radio venner, Reagan og Thatcher bomber Libyen.
Billy opfatter dette som en handling af politisk "underholdnings" fyrværkeri,
med det formål at rette opmærksomheden væk fra de hjemlige problemer.
Billy
har udviklet sinde færdigheder med den trådløse telefon til et stadie hvor han
kan styre stærkeste computere i verden. Han planlægger sin egen "underholdning".
Han simulerer atombombeangreb over alt, men deaktiverer militærets muligheder
for at bruge sin magt til at gengældelsesangreb. Under ekstreme forhold ændres
opfattelsesevnen, panik, komedie, medfølelse. I en SAC bunker drejer en soldat
i hvid uniform nøglen for at igangsætte gengældelsesangrebet. Intet sker;
impotent sparker han til skrivebordet og slår sin fod. Han ser lysglimtene
komme nærmere på sin radarskærm. Når nedslaget nærmer sig tænker han på sin
kone og børn, han sætter fingrene i ørene.
Stilhed. Hvid skærm. Sort skærm.
Lyset går ud. Det skete ikke, vi lever stadig. Billy havde tappet jorden for
kraft for at skabe sin illusion. Over hele den mørke halvdel af kloden tændes
stearinlys. På pubben i Billys landsby derhjemme i Wales begynder en mand at
synge; de andre falder ind. Tidevandet skifter.
Billy er hjemme.
