Benny er kulminearbejder fra Wales. Han er en radioamatør. Han er 23 år gammel,
gift med Molly. De har en søn, Ben junior, 4 år og en lille nyfødt. De passer
Bennys tvillingebror Billy, der er invalid.
Minen bliver lukket af
markedskræfterne.
Herrekoret holder op med at synge, byen dør hen.
En aften tager Benny Billy med ud på en druktur. Fulde og i et meget oplyst
indkøbscenter, retter Benny sine frustrationer mod et forretningsvindue fyldt
med TV billeder af Margaret Thatchers hånende og nedladende optræden. I foragt
stjæler han en trådløs telefon.
Senere den aften foretager Benny en hasarderet
balancegang på gelænderet på en gangbro over en motorvej, i en teatralsk protest
mod tabloid pressen. Samme aften bliver en taxichauffør slået ihjel af en
betonblok smidt ud fra en lignende bro.
Politiet kommer for at forhøre Benny;
han gemmer den trådløse telefon under puden på Billys rullestol.
Billy er anderledes, han kan modtage radiobølger direkte uden brug af en radio;
han udforsker den trådløse telefon og genkender den radio-lighed.
Benny ryger
i fængsel. Billy føler det som om halvdelen af ham er blevet skåret af. Han
savner Bennys natlige samtaler med radioamatører fra fremmed himmelstrøg. Ude
af stand til at kapere situationen sender Molly Billy over til hans grandonkel
David, der var immigreret til USA under krigen. Hvor meget end Billy holder af
sin onkel og al den solskin og al den nye radio i L.A., kan han ikke vænne sig
til kulturchokket og savnet af Benny, hvem der for ham er "hjem".
Onkel David, nu en gammel mand, plages af at have arbejdet på Manhattanprojektet under
anden verdenskrig, med at designe atombomben og søger tilgivelse.
Han er også en
radioamatør og taler ofte med andre amatører om de mørke bakker fra hans ungdom (The
Black Hills = Wales), herrekoret, om hjem. Han bliver trist ved at se telekommunikation
blive brugt til at trivialisere vigtige emner, tilstanden af sæbeopera. Dog har Live Aid
gjort ham en grad mindre kynisk. Billy lytter til David og hører sandheden fra den gamle mand.
Billy eksperimenterer med sin trådløse telefon, han lærer at ringe op. Han får adgang til
computere og stemmesynthesizere, han lærer at tale.
Billy får kontakt med Jim, en studievært
på Radio KAOS en oprørs rockradiostation, der kæmper den gamle ensomme kamp mod de kommercielle
radioer. Billy og Jim bliver radio venner.
Reagan og Thatcher bomber Libyen. Billy opfatter
dette som en handling af politisk "underholdnings" fyrværkeri, med det formål at rette
opmærksomheden væk fra de hjemlige problemer.
Billy har udviklet sine færdigheder med den
trådløse telefon til et stadie hvor han kan styre de stærkeste computere i verden. Han
planlægger sin egen "underholdning". Han simulerer atombombeangreb over alt, men deaktiverer
militærets muligheder for at bruge sin magt til at gengældelsesangreb. Under ekstreme forhold
ændres opfattelsesevnen, panik, komedie, medfølelse. I en SAC bunker drejer en soldat i hvid
uniform nøglen for at igangsætte gengældelsesangrebet. Intet sker; impotent sparker han til
skrivebordet og slår sin fod. Han ser lysglimtene komme nærmere på sin radarskærm. Når
nedslaget nærmer sig tænker han på sin kone og børn, han sætter fingrene i ørene.
Stilhed.
Hvid skærm. Sort skærm. Lyset går ud. Det skete ikke, vi lever stadig. Billy havde tappet
jorden for kraft for at skabe sin illusion. Over hele den mørke halvdel af kloden tændes
stearinlys. På pubben i Billys landsby derhjemme i Wales begynder en mand at synge; de andre
falder ind. Tidevandet skifter.
Billy er hjemme.
