Nickolas Berkely Mason blev født 27. januar 1944 i Birmingham.
Nickolas Berkely Mason blev født 27. januar 1944 i Birmingham.
Manden er vidt kendt uden for Floyd kredse, som manden der samler på biler, når vi andre samler på frimærker.
Mason's passion for biler fik han fra sin far der altid havde en flot ny Aston Martin stående i indkørslen. Hans far kørte bilvædeløb og Nick Maosn har også sin fars gamle racer i sin samling som tæller op mod 40 biler.
Som ung lærte han både at spille klaver og violin, men endte som bekendt med trommerne.
I starten af 60'erne besluttede han sig til at læse til arkitekt og søgte ind på Regent
Street Polytchnic, hvor han mødte Waters og Wright.
Mason og Wright delte en lejlighed
som, da de flyttede ud, blev overtaget af Waters der så senere delte den med Syd Barrett.
Det siges at i hvert fald til at starte med, var det med musik noget Mason kastede sig ud i for at
tjene en masse penge, for at få råd til sin rigtige interesse: Biler.
Han hævder at være vokset
fra dét, men hvis ikke så har han da tjent kassen.
Meget tyder på at Mason er den fra Floyd der bedst kan tale med alle i bandet trods deres konflikter.
Vi ser det når luften er iskold mellem Waters og Gilmor, so f.eks. i slutningen af 1990'erne og
også flere gange senere i dette årtusinde.
Ved flere lejligheder var Mason med ude og spille ved Waters' soloshows, samtidig med at han "er Pink Floyd"
sammen med Gilmour.
Jeg har også læst, at Masons køkken i de gamle Pink Floyd dage ofte var stedet,
hvor bandet mødtes, når der skulle startes et nyt projekt.
Så Masons passion er biler - hurtige biler - og jeg har læst at mason ejer disse biler. Måske ikke
lige dem på billedet, men så magen til. I et interview ved udgivelsen af sin bog "At the Limit" i 1998,
udtaler han at han har 40 biler i sin samling.
Jeg har også hørt at når Mason er ude til bilræs, så gider han ikke have Floyd fans rendende - Så er det biler det drejer sig om !
Som vi kender ham bedst :
Gemt væk bag et hav af trommer.
Jeg kan ikke lade være med at fortælle om den gang i 1987 hvor jeg var i San Francisco. Den amerikanske del af "selskabet" ville partout
blive på hotellet i baren. Jeg gik selvfølgelig med, selvom jeg synes at det var lidt kedeligt sted at
være. Der var mange i baren. Så mange at der var lidt pladsmangel. Og så var der den her lille irriterende
fyr som stod og "gnubbede ryg" med mig. Jeg ville da skide på hvem han troede han var- jeg gav mig ikke en
tomme. Nåhja, lige indtil jeg opdagede at det var Nick Mason jeg stod og gnubbede ryg med. Så flyttede jeg
mig og så forstod jeg hvorfor de andre hellere ville opholde sig i baren end at gå i byen.
Vi blev for
øvrigt præsenteret for Masons (kommende) kone og hun er tydeligvis halvt dansk. Det var nu ikke fordi hun kunne tale
så meget dansk, men flinke og behagelige mennesker er de begge.
Hun hedder vist Annette men kaldes for Nettie. Hendes ordforåd på dansk begrænsede sig til to sætninger: "din gamle
kaffekande" og "jeg er gravid".
Meget nyttige sætninger... eller.
Ikke for at forklejne Masons arbejde i Floyd, men det er ikke meget, han har lavet af soloprojekter.
Han bruger vist mere sin tid på at lave biler.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt. Mason har
medvirket som producer på en del plader. Jeg kender ikke mange af navnene :
Principal Edwards Magic
Theatre, Robert Wyatt, Gong og The Damned for at nævne nogle.
Lidt soloplade blev det dog til.Fictitious SportsJeg har aldrig hørt pladen og har ikke umiddelbart fundet et
sted at købe den.
Jeg er dog så heldig at nogle læser af pinkfloydhyldest.dk har skrevet til mig
Derfor
ved jeg nu at pladen er skrevet i samarbejde med Carla Bley, der er jazz-musiker. Pladen er mest for sjov, og nogle
af numrene (”Can’t get my motor to start”) er ret underlige. Der er dog også flotte numre. Stilen er ikke
jazz, og ikke Floyd, men nærmest sådan ’kuriøs rock’.
Pladen er udgivet, ikke indspillet, i 1981 - altså i en periode hvor Pink Floyd opførte The Wall live, men udover det ikke var igang med nyt materiale i studiet.
Profiles
Heller ikke denne plade kender jeg en dyt til, men igen er jeg blevet hjulpet af læsere af denne side.
Den er
lavet sammen med en der hedder Rick Fenn, som er tidligere 10CC guitarist, og selvfølgelig har spillet med mange
andre kendte navne.
Af mere kendte navne fra coveret kan nævnes David Gilmour og Maggie Reilly der begge synger
på forskellige numre på pladen.
Pladen er fra 1985, og siden har Mason og Fenn faktisk lavet lidt filmmusik sammen til flere små ukendte film. Klik på pladecoveret hvis du vil læse en lille smule mere om Profiles pladen.
Hvad render en fyr som Mason så rundt og får tiden til at gå med ? Ja mest af alt har han jo sin hobby, der som nævnt er biler. Og det emne har han da også skrevet bøger om. For eksempel har han udgivet en bog der hedder "Into the Red" hvilket er en hentydning til en rød racervogn selvfølgelig. Selvom jeg da er bilejer, er jeg ikke særligt interesseret i den side af Mason.
Faktisk har Mason udgivet og været med til at udgive flere bøger:
Meget mere interessant
er det derfor at han i 2004 udgav en bog om Pink Floyd:
"Inside out - A Personal History of Pink Floyd"
Jeg har selvfølgelig min kopi af
bogen. Og for Floyd fans er det jo en guldgrubbe, at sådan kunne få inside information. Der
er jo også en stribe billeder som vi jo nok ikke ellers ville have fået adgang til.
Man
kan undre sig over hvordan den mand kan huske så mange detaljer - man fristes til at tro at
han fra 1965 havde planlagt at skulle skrive denne bog en gang når han var blevet ældre ??
Så det er hvad Mason rummer? Flink fyr der bygger broer mellem de kæmpende alphahanner, og ellers bare sidder og
spiller trommer og ellers leger med biler.
Ikke fordi der er noget galt med de evner - der skal ikke herske tvivl
om han har sin indflydelse på Pink Floyds musik.
Men der er mere i Mason. Han tog godt og grundigt røven på mig og velsagtens resten af verden, da han i 2018 annoncerede, at han ville afholde koncerter. I sit eget navn. Uden en af de to alphahanner. Med musik kun fra før Dark Side of the Moon
Nick Mason's Saucerful of Secrets
Han lagde ud med 2 koncerter i England på nogle meget små spillesteder, men fandt hurtigt ud af at
der var publikum til MEGET mere.
Så han udvidede med flere steder i sit hjemland, men besluttede sig
hurtigt for også at glæde resten af Europa med sin tour.
I 2018 kom han så til Danmark og spillede for knap 3.000 fans i Forum.
Det var helt klart at han morede
sig, sammen med de relativt unge musikkere han havde med.
Ikke at alder betyder noget... men i 2018 var Mason 74 år. Jeg er glad for at det ikke er
en hindring for ham.
Koncertrækken fortsatte bare.
Tilbage til England igen og en tur til Nordamerika. En af koncerterne blev optaget og udgivet på DVD i 2019 og ligesom
de to andre gør (Altså Waters og Gilmour - hvis du skulle have glemt dem) så blev denne film præsenteret ved en
biograf premiere - One Night Only.
Og One-Night-Only blev det desværre, for dagen efter blev landet og snart hele verden, lukket ned pga Covid 19. På
det tidspunkt var der allerede planlagt en koncert i Randers, men den blev udskudt og udskudt lige indtil verden åbnede op igen.
Koncerten i Randers på Værket var tiltænkt som den eneste i Danmark på det tidspunkt, men da den som sagt havde været
udskudt ret længe, var der dukket nye planer op. Ligesom Gilmour spiller i Royal Albert Hall, så satte Mason en
koncert op i Det Kongelige Teater
Det musik Mason spillede var, som titlen lægger op til, meget af det helt tidlige Pink Floyd musik. Mest fra 1967, lidt 1968, lidt 1969 og så lige op og røre 1972, men så heller ikke nyere musik.
Så selvfølgelig skal "vi" da benytte lejligheden til at promovere noget af Mason egen musik. Ikke til koncerterne, men
i butikkerne kunne man derfor finde denne "kuffert"
Unattended Luggage
Jeg skal
være ærlig, og erkende at da jeg så denne boks blev udgivet i august 2018, følte jeg
at jeg måtte opdatere den her side. Jeg har kun listet to soloplader fra Mason.
Jeg er dog ikke nået dertil endnu.
