Forside
Hovedsider
Biografier
Pink Floyd diskografi
Kontakt
Sitemap

The Madcap's Last Laugh Waters Dark side Tour Live 8 fra 2005

Helt ærligt har pinkfloydhyldest.dk aldrig været først med de seneste nyheder og kommer det nok heller aldrig. Jeg får mine oplysninger på nettet og hvis du læser det her, er du på nettet, og har adgang til de samme oplysninger, som jeg har. Så ofte er denne side "død", og nogle gange skriver jeg lidt.

Han nærmer sig hastigt de 80 år, den kære David Gilmour. Alligevel kører han på endnu.
Måske er tempoet gået en smule nedad. Han tager ikke på den helt vilde world tour, men han spiller da flere koncerter i både England, Italien og USA.

Ikke særligt overraskende har Polly Samson skrevet en stor del af teksterne, og Guy Pratt er med på sin bass.
Familien er også en smule med. Romany Gilmour synger, spiller på sin harpe og synger lead vocals på nummeret "Between Two Points". Gabriel Gilmour er med på backing vocals.

Mere overraskende er det måske, at de har inviteret en fyr ved navn Charlie Andrew ind som producer. Kender du ikke ham? Nej men han kender heller ikke rigtigt Gilmour og hans musik, hvilket efter Gilmours udtallelser giver et frisk pust til musikken, så det ikke bare bliver samme gamle trummerum.

Også en smule overraskende er det nok, at også Richard Wright er med. Han er desværre ikke vendt tilbage fra de døde, men man har taget noget indspilning med fra The Barn Jam i 2007. Vi fik set en del af denne jam-session på Live in Gdansk udgivelsen fra 2008.

Titlen på pladen er, som du nok har set "Luck and Strange", og den udkommer 6.september 2024
OK? Det vel fint nok... men det er bare det sjove ved lige den dato. Det er præcis Roger Waters 81 års fødselsdag. Jeg må erkende, at jeg aner ikke hvad tanken bag dette sammenfald er, men det kan ikke være en tilfældighed.

Touren starter 27.september i Rom i Circo Massimo.
Så spiller han selvfølgelig også i Royal Albert Hall og det bliver i starten af oktober
Derefter går touren over dammen og han spiller først i Californien og senere i New York.
Jeg ved ikke om han er færdig med at komme med flere tour-datoer, men man skal være hurtig, hvis man skal have en chance for en billet.

Oprindeligt udgivet i 1978 blev Richard Wrights soloplade Wet Dream aldrig rigigt den store success.
Hvad jeg har læst mig til, så var det heller ikke en plade Wright selv udtrykte så stor tilfredshed med.
Nu her 15 år efter hans død, har familien så fået sat en genudgivelse i værk.
I anledning af det der burde have været Richard Wrights 80 års fødselsdag, har hans børn Gala og Jamie fået Steven Wilson til at remixe Wet Dream, så det kunne genudgives.

Først på CD og streaming 28.juli 2023.
Senere på året kom den så på vinyl og Blu-ray. Det er så her jeg havde svært ved at sidde stille, for det betyder 5.1 remix.

Her er et indlæg fra netop Steven Wilson, som jeg har sakset fra Facebook:

My remix of Richard Wright’s ‘Wet Dream’ will be released on CD and streaming platforms on what would have been Richard’s 80th birthday, 28th July.
Deep blue transparent marbled vinyl and blu-ray formats follow on 29th September. The blu-ray additionally includes 5.1 and Dolby Atmos mixes as well as never-before-seen personal archive videos.
The new mix additionally includes 2 extra passages of music that were edited out of the original mix.

Most people know that Pink Floyd have always been my favourite band, so it was a real honour to be commissioned by Richard’s children Gala and Jamie Wright to remix this relatively underrated and beautiful entry in the Floyd canon. For anyone hearing the album for the first time it will become apparent just how much of Richard’s DNA runs through Pink Floyd. His distinctive rhythm patterns, signature keyboard sounds, vocals, jazz influences, and style of play exude throughout.

All formats feature images and brand-new artwork commissioned and art-directed by Gala and Jamie and designed by Carl Glover. The original Hipgnosis artwork features in the vinyl booklet.

Jeg ved ikke helt med de der to "nye" musikpassager, som ikke kom med på originalpladen. Der er ofte en grund til at man fravalgte lige de to numre... men jeg ved at Wet Dream vinder en hel del i surround...
Prøv at få fingre i den, og døm selv.

Atom Heart Mother "Hakone Aphrodite" Japan 1971

50 års udgaven...noget galt med matematikken?

Ja den udkom 8.december 2023 og Atom Heart Mother udkom oktober 1970, så det giver da 53 år.
Forklaringen er simpel. For det første, så er det jubilæum vi taler om 50 året for koncerten i Japan, som denne udgivelse hviler på, og den blev udgivet som 50 års jubilæum i Japan i 2021.
Nu her 2 år senere får resten af verden så lov til at købe det samme.
Jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg kan fortælle dig, at når man er oppe i den alder, så gør det ikke den store forskel om det er 50, 52 eller 53 år.

Hvad indeholder denne nyudgivelse så?
Selve Atom Heart Mother på CD, en Blu-ray med noget af koncerten i Hakone 1971 og så en masse fan geil.
En 60 siders fotobog med hidtil usete billeder, programmet i genoptryk, folder med kort over koncert stedet, en plakat for Osaka show'et, og en genoptrykt billet til Hakone Aphrodite.

Coronaen kom og hele verden lukkede ned. Vi måtte ingenting og kunne ingenting, når alt nu var lukket ned.
Det betød også, at folk som Roger Waters måtte aflyse den turnee, som ellers var meget tæt på at gå i gang.

Heldigvis udnyttede Waters sin isolation bedre end mange andre.
I et studie optages et musiknummer som regel i flere spor. Så musikkerne er ikke nødvendigvis i studiet på samme tid. Når man kan det, så kan man vel også sidde forskellige steder i verden, og indspille hver sin del til det der senere bliver mixet til et nummer.
Det er lige præcis det Waters benyttede sig af, da han 2020 begyndte at underholde os på nettet. Jeg hørte det på Facebook, men ved ikke om han også udgav det andre steder.

Det var 5 numre han gjorde det med:

Mother
Two Suns in the Sunset
Vera (Inkl. Bring the Boys Back Home)
The Gunner's Dream
The Bravery of Being Out of Range

Og så lige et bonus nummer lavet efter Lockdown

Comfortably Numb 2022

9. december 2022 har han så udgivet disse numre samlet på The Lockdown Sessions, der nu kan streames overalt.

2. juni 2023 kunne de så fås på vinyl eller CD.

Det der skulle være fælles for de 6 numre er, at de blev skiftende brugt som ekstranumre på Waters forrige koncert.
Det nummer der skiller sig mest ud her, bliver nok Comfortably Numb. Det er ikke optaget på samme måde under Corona nedlukningen som de andre numre. Det er indspillet her, efter den Nordamerikanske del af "This is not a Drill" er overstået.
Det er en meget dyster/dysotopisk version af det gamle nummer fra 1979. Ifølge Waters er det ment som en slags wake up call: Det behøver ikke at være sådan.

Det enhver Pink Floyd nørd lægger mærke til, ved netop denne udgave af Comfortably Numb, er at der mangler noget meget markant fra det originale nummer: Guitaren er væk, eller rettere Gilmour er væk.
Så nu sidder den her nørd / jeg altså med tvivlenede sind, og kan ikke beslutte mig for, om jeg skal være glad for den kunstneriske gevinst ved denne 2022 udgave, eller om jeg skal græde over den evindelige kamp mellem de to meget gamle alpha hanner. Den kamp bidrager ikke med noget af kunstnerisk værdi.

REDUX
The Lockdown Sessions er i mine øjne meget i stil med Waters næste udgivelse: The Dark Side of the Moon - Redux - Roger Waters.
Waters har været ude, og i utvetydige vendinger forklaret, at han ikke bilder sig ind, at han kan overgå originalen fra 1973.
Han gør det også klart, at intet overgår Gilmours guitar - heller ikke på denne klassiske plade.
Alligevel havde han lyst til, i anledning af pladens 50 års jubilæum, at genfortolke hele pladen.

Lad os sige det med det samme, at der er MEGET delte meninger om denne nyfortolkning. Det vil i sagens natur bliver betragtet som helligbrøde af mange af de inkarnerede fans, at overhovedet pille ved denne megasucces.
Så er andre der mener at han som kunstner har ret til at fortolke på det gamle værk, og han jo klart har meldt ud, at han jo ikke prøver at overgå originalen.
Prøv at streame nogle numre, der hvor du plejer at høre musik. Hvis du ikke har hørt noget endnu, kan jeg afsløre at Waters taler en del på denne udgivelse. Lidt i stil med The Soldiers Tale, selvom der dog stadig er musik med på Redux.

Nick Mason i Forum 3. september 2018

Lad os skrue tiden lidt tilbage:

Hvis du fejlagtigt troede, at du ved at gå ind på pinkfloydhyldest.dk, fik en side skrevet af en Pink Floyd ekspert, så tog du fejl.
Havde du nemlig spurgt mig før 2014, så havde jeg sagt, at Pink Floyd ALDRIG udgav en ny plade. Det gjorde de så med The Endless River.
Og hvis du havde spurgt mig, om Nick Mason nogensinde ville tage på turnee under sit eget navn, og uden en af de to andre, så havde jeg grinet af dig. Men det gjorde han så.

Hvor end lille "turnee" det her startede ud, så var det i Masons navn. Og jeg kan sige, at Mason er fuldt ud med. Det er ikke kun hans navn men hele hans sjæl. Så jeg skal aldeles ikke prøve, at forkleine det han har gang i. Tværtimod. Uden at komme med en koncert anmeldelse, så vil jeg sige, at det var en sublim koncert jeg oplevede i Københavns Forum der i 2018, der gjorde alt "det gamle lortemusik" stor ære. Bragte nyt liv til de omkring 45 - 50 år gamle sange.

Til at starte med var der kun tale om 2-3 koncerter i England, og det ærgrede jeg mig over, for med så få koncerter og kun i London, var der ikke udsigt til at jeg kom til at opleve dem.
Men lykken smilede til alle Europæiske Pink Floyd nørder: Han udvidede med en hel Europa-turnee. Senere udvidede han det til en verdensturne - omend flest Europæiske koncerter.

Efter de første London datoer, kom der en stribe til i England, og så ellers rundt om i Europa.
København oplevede ham som nævnt i september 2018, og derefter fortsatte han resten af året tilbage i England.
2019 tog han til Nordamerika og kom så tilbage til Europa til sommmeren 2019s festivaler

10. marts 2020 var vi i biografen og blev sidenhen præsenteret for en DVD-udgivelse.
Nick Mason Live at the Roundhouse
Optaget under en af de første koncerter i England. Biografturen er selvfølgelig for længest overstået. Det var lige før landet lukkede ned for Kina-virus. Det hed "One Night Only", så det var om at slå til, hvis du ville se den på et større lærred end dit eget derhjemme.

Nu må du stille dig tilfreds med hjemmebiografen
Og selvfølgelig kom udgivelsen i massevis af forskellige udgaver. CD / DVD / Blue Ray / Dobbelt vinyl og alt muligt tilbehør

Nå, nok om "The Roundhouse" optagelserne. Lad os tale om selve koncerten.

Det var meningen at de skulle have været på tour det meste af sommeren 2020, men det fik kineserne sat en grundig stopper for. Mason er dog - heldigvis - ikke sådan til lige at slå ud af kurs, så han stardede igen, så snart verden lukkede op efter Coronaen. Det var meningen at han skulle starte igen i 2021, men det blev altså først 2022, men så kom han også både til Værket i Randers d.14 maj og til København på Det kongelige Teaters Gl. Scene to dage senere. Måske kan Gilmour spille i Royal Albert Hall, men Mason spillede på Danmarks nationalscene.

Der er stadig mere krudt i det lille band, så her i 2024 er de stadig rundt og spille. alle de steder, der gerne vil høre dem.

Læs mere på hans side www.thesaucerfulofsecrets.com/

Da han var i København første gang, spillede han som sagt i Forum. Det vil sige Forum kunne han ikke fylde, så det er noget de kalder "Black Box" hvor de lukkede en stor del af arenaen af. Der var godt fyldt - enkelte ledige sæder - den aften i Forum. Jeg synes jeg hørte at der var omkring 3.000 publikummer.

Med sig på scenen har han Gary Kemp, Guy Pratt, Lee Harris og Dom Beken. (Jeg må erkende at jeg kun kender Guy Pratt).

Mason uploadede et billede af deres set-liste på Facebook dengang. Den er her til venstre.
Herunder har jeg setlisten fra den aften i Forum - det er næsten det samme. Jeg har prøvet at sætte årstal på de numre der er med. Også lige hvilke plader de oprindeligt er fra.
Skal jeg her røbe at det yngste nummer er fra 1972? Så hvis du ville ind og høre "Keep Talking" eller "Comfortably Numb" så var du gået forkert.

Jeg synes at det er flot og modigt af Mason, at tage på turnee med sådan en set-liste og jeg kan kun sige at vi var mange der nød det helt vildt. Ved godt at Waters laver noget af et show, som i lyd og effekter overgår det her, men der var en anden original stemning den aften i Forum. Noget jeg tror ligger meget tættere på det Pink Floyd der var, på den tid denne musik kommer fra.

Koncerten blev indledt med to musiknumre, før Mason rejste sig op med sin mikrofon, og bød velkommen. Blandt andet sagde han:

As you may know, we are not the Australian Roger Waters, and we are not the Indonesian David Gilmour. We are Nick Mason's Saucerful of Secrets! I think the only thing for me to say, is that I'm having more fun now than at almost any other time in my musical career...

Og hvad fik vi så æren af at høre? Fold ud / Fold ind

Fra The
    Piper At The Gates of Dawn 1967 Interstellar Overdrive (Barrett, Waters, Wright, Mason) The Piper at the Gates of Dawn 1967
Fra The
    Piper At The Gates of Dawn 1967 Astronomy Domine (Barrett) The Piper at the Gates of Dawn 1967
Fra The
    Piper At The Gates of Dawn 1967 Lucifer Sam (Barrett) The Piper at the Gates of Dawn 1967
Fra Meddle 1971 Fearless (Waters, Gilmour )Meddle 1971
Fra Obscured by Clouds 1972 Obscured by Clouds / When You're In (Waters, Gilmour) Obscured by Clouds 1972
Single 1967 Arnold Layne (Barrett) Deres Første single fra 1967
Fra Obscured by Clouds 1972 Vegetable Man (Syd Barrett) Aldrig officielt udgivet 1967
Fra Obscured by Clouds 1972 If / Atom Heart Mother Suite / If (Barrett, Waters, Wright, Mason) Atom Heart Mother 1970
Fra More 1969 The Nile Song (Waters) More 1969
Fra More 1969 Green Is the Colour (Waters) More 1969
Fra A Saucerful of Secrets 1968 Let There Be More Light (Waters) A Saucerful of Secrets 1968
Fra A Saucerful of Secrets 1968 Set the Controls for the Heart of the Sun (Waters ) A Saucerful of Secrets 1968
Single 1967 See Emily Play (Barrett) Deres anden single fra 1967
Fra The
    Piper At The Gates of Dawn 1967 Bike (Barrett) The Piper at the Gates og Dawn 1967
Fra Meddle 1971 One of These Days (Gilmour,Mason, Waters, Wright) Meddle 1971

Ekstra numre:

Fra A Saucerful of Secrets 1968 A Saucerful of Secrets (Waters, Wright, Mason, Gilmour) A Saucerful of Secrets 1968
Single 1968 Point Me at the Sky (Waters, Gilmour) Single fra 1968

Vil du høre hvad du glip af, eller genhøre noget fra den aften? Så prøv at søge på You Tube om der er nogle gode klip.
Hele koncerten lå ellers i en fed multi-cam version og rigtig god lyd faktisk, men blev fjernet grundet ophavsrettigheder. Der er sikkert noget derude.

Ellers kan jeg kun anbefale den officielle DVD/Blu ray

Lad mig runde af med Guy Pratts ord efter The Nile Song:

Thank You very much. I've always wanted to play that song. That was the first Pink Floyd song I really knew. And of course it's only now that I realice it because back at school it was on Relics. Wich was the only album any of us could afford. There it was half prize over here.... fantastic album of course with artswork by one Nick Mason.
In 2006 when I was preparing to go on tour with David Gilmour, and we were getting our set together, David asked us all for suggestions. Songs we'd like to play. And so I suggested we play that. And David suggested perhaps I'd like to play for another band. So now I do and what a great band it is.

Jeg bestræber mig på, at ikke have reklamer her på min side. Enfoldigt da hele min side er en stor reklame for Pink Floyd og hvad dertil hører.
Nu bringer jeg så en reklame for et teaterstykke, som startede op på Øster Gasværk i september 2023 og i starten af 2024 kom videre til Musikhuset Aarhus. Jeg tror det er slut nu, så nu tæller det ikke som reklame længere.

Der er så 2 grunde til, at jeg gjorde det alligevel. Den ene var, at jeg synes, at det var monsterfedt, at man ville opføre det gamle velkendte værk her i Danmark. At de havde Johan Olsen fra Magtens Korridorer til at synge, gjorde det kun endnu vildere.

Den anden grund var, at jeg altså ikke ligefrem hver dag kommer i fjernsynet, men i forbindelse med et indslag på TV2 Lorry, ville de interviewe en Pink Floyd fan.
Det blev mig.
Så jeg susede ind til København og fandt hen til Østre Gasværk, som jeg faktisk aldrig havde set tæt på.

Hvad angår hvem der sang, skal det nok lige nævnes, at da de fik så meget interesse for showet, at de måtte have flere datoer, valgte de også få en sanger mere til hovedrollen, så de kunne skiftes. Det blev Jimmy Jørgensen, der jo også er en erfaren herre.

Undrer du dig over titlen "Another Brick in the Wall part 5?
På den dobbelt LP der udkom i november 1979 var der Part 1, part 2 (Kom kort efter som single) og part 3.
Part 4 er så en opera skrevet af Julien Bilodeau og selvfølgelig bygget over The Wall. Den havde premiere i 2017
Kan du huske den? Det kan jeg ikke - overhovedet - men man kan læse om den på nettet, og den kom tydeligvis heller aldrig til Europa.
Hvad med The Wall i Berlin? Eller Waters mangeårige turnee?
Nu har Waters så givet Øster Gasværk lov til at komme med deres fortolkning af det efterhånden gamle mesterværk, og det gør det til "Part 5".

Efter interviewet takkede journalisten mig, for at jeg gad møde op. He he, selv tak. Hvis nogen gider at høre mig tale om Pink Floyd kommer jeg gerne rendende

This is Not a Drill

Nu er koncerterne i Danmark rullet videre. Touren nåede til Sydamerika og er nu ovre.

For at fange den spæde start på denne tour, skal vi tilbage til 2019. Waters havde netop overstået sin Us+Them tour og næste punkt på programmet burde være udgivelsen af den tour som film. Filmen var ligesom lavet, og vi havde været i biograffen og se den.
Men sådan leger vi ikke. Waters begynder nu at planlægge den næste tour. Og det skal gå hurtigt, for det er planen at denne tour skal være mere politisk, og det amerikanske præsidentvalg 2020 er under opsejling. Waters vil ikke risikere at Trump skal vinde.
Så kom Corona / Covid-19 og som bekendt lukkede verden ned.

Waters hævdede allerede den gang, at denne tour ville blive mere politisk end "Us+Them". Budskabet "This is not a Drill" er helt klart meget politisk betonet, og meget i tråd med filmen "Us+Them" og lidt i tråd med klimaaktivisternes "Der er ikke en planet B".
Denne tour skulle ses i en sammenhæng med alle de kampe for klimaet, vi ser verden over. Som overskrift på Rolling Stone Magazine kunne man læse ordene:

Roger Waters Plots North American Tour, Calls on Human Race to "Change or Die"

Læs evt. selv denne artikel fra januar 2020 på Rolling Stone

Det skulle dog vise sig, at det ikke var klimaet, der kom i centrum af den poitiske debat Waters fik startet.
Men politik kom i den grad i fokus under planlægningen af denne tour
Der opstod hurtigt et problem med datoerne i Polen. En byrådspolitiker i Krakow havde indkaldt til et møde, hvor der skulle stemmes, om at gøre Roger Waters til "Persona Non Grata".
Grunden er Waters udtalelser om krigen i Ukraine og mere specifikt et åbent brev til Ukraines førstedame.
Og sådan blev det. Waters kom ikke til at spille i Polen 2023.

Lad mig nævne at senere fulgte Frankfurt trop og forsøgte at stoppe hans planlagte koncert dér. Byrådet i Frankfurt forsøgte også at overtale byrådet i Munchen til at gøre det samme, men det endte med at Waters fik rettens ord, for at han ikke var antisemitist eller opfordrede til had.
Truslen om aflysningen affødte så en reaktion fra en række andre internationale kunstnere, der protesterede mod den måde lokalpolitikkere blandede sig i hvad / eller hvem der måtte optræde i "deres" by.
Det var så prominente navne som: Eric Clapton, Brian Eno, Nick Mason, Peter Gabriel, Robert Wyatt og Tom Morello.

Bølgerne og følelserne gik højt og vi har nok ikke oplevet de sidst reaktioner fra modstanderne af Waters politiske udtalelser, så jeg må nok hellere springe til et andet emne, for pinkfloydhyldest.dk skulle gerne være objektiv og upolitisk.

Koncerterne:
Der var 2 datoer i Danmark. Begge i København.

Scenen.
Som noget nyt for Waters er scenen nu i centrum, med publikum hele vejen rundt.
Jeg oplevede det som en kæmpe gevinst rent visuelt. Der er selvfølgelig masser af klip på nettet, hvis du ikke selv fik oplevet at stå midt i det... eller rettere når han står midt i det hele, og publikum er hele vejen rundt
Jeg synes stadig hans "The Wall" var det ultimative - men det her er bestemt fedt.

Hey Hey Rise Up

Der er mange delte meninger om dette udspil. Så lad os slå en ting fast: Hey Hey Rise Up er udgivet for at støtte Ukraine under den russiske invasion. Både moralsk og økonomisk støtte.
Vi er mange der er rystede over Putins invasion, og jeg skal ikke komme mere ind på krigen her. Det jeg vil sige er, at David Gilmour har Ukrainsk svigerfamilie og dermed ukrainske børnebørn (Hans søn Charlie som vi nørder kender fra The Division Bell. Så uhyrlighederne kommer nok lidt tætter på Gilmour og hans familie.
Så er det jo ikke unaturligt at ville gøre noget. De fleste af os føler bare magtesløshed, men Gilmour har en platform han kan råbe op fra. Han kan tage sit gode navn, og det alene vil få millioner til at lytte. Han har så en endnu større platform og et endnu større navn, og det er selvfølgelig Pink Floyd. Waters lærte for mange år siden, at det navn alene åbner uendeligt mange døre. Det vidste Gilmour allerede i midtfirserne og det er det han benytter, til at få opmærksomhed og gerne lidt økonomiske midler til Ukraine.

Hey Hey Rise Up Så kan kritikkerne og vi andre begynde at kigge på den kunstneriske værdi af dette nye udspil, men ligegyldigt hvad vi siger, så er det ikke det, der er pointen her.
Men det er Gilmour og Mason, og de er hvad der juridisk er tilbage af Pink Floyd. De har blandt andet Guy Pratt med, som også længe har været involveret i Pink Floyds musik.
For selve sangen står ukraineren Andriy Khlyvnyuk fra et amerikansk rockband der hedder Boombox.
Sangen er en gammel ukrainsk frihedssang fra 1914 der hedder noget på ukrainsk som oversat til dansk vistnok betyder "Oh den røde viburnum på engen"
(Viburnum er en plante med røde bær. Den hedder faktisk pibekvalkved på dansk men nu er vi vist ude på et sidespor...)

Battersea Power Station i London

Animals

I 2015 udkom Roger Waters gamle plade Amused to Death i en restaureret udgave. Remixet og blandt andet i et 5.1 surround mix. Det blev mixet af Pink Floyds gamle ven siden 1978 James Guthrie , med hjælp fra Joel Plante. Fuldt fortjent vandt de en Grammy for deres arbejde dengang.
Nu har de to igen remixet en gammel plade. Lad os se om de også får priser denne gang.

Allerede i 2018 var Guthrie og Plante færdige med at remixe Pink Floyds klassiker Animals fra 1977. Spørger du mig, så har de bestemt fortjent en pris for det - kald den Grammy eller hvad som helst.
Igen er der et 5.1 mix lavet med kæmpe respekt for den oprindelige udgave, men stereo mixet bliver også rost i vide kredse.

OK ofte er jeg bagud med nyhederne her på pinkfloydhyldest.dk, men denne gang er deres 2018 remix altså først udgivet 4 år senere, så det er ikke mig, der er bagud.
En fyr der hedder Mark Blake skrev et forord til pladen. Det blev bestemt ikke et forord David Gilmour brød sig om, så han nedlagde veto mod udgivelsen.
Først fire år senere kom Animals 2018 remix så på gaden. Uden dette forord.

Jeg vil måske give Gilmour ret, i at der står ret meget Waters mig her og Waters mig der, i det berygtede forord af ham Blake, men hvis det nu er sandheden, så ville det være løgn, hvis de formulerede det anderledes
Vurder selv. Waters har lagt det op på sin hjemmeside:

Liner Notes

Hvad jeg ønsker mig til jul? At Waters og Gilmour atter slutter fred.

Det er en stor ting i Pink Floyd kredse, som jeg her på pinkfloydhyldest.dk er skøjtet let henover. Der er kommet to meget store udgivelser til fansne og især nørderne, der virkelig kunne fordybe sig i en masse materiale.
Først kom sjovt nok "The Early Years", som dækkede årene 1965 til 1972.
Så kom i 2019 "The Later Years" som dækkede årene fra 1987 til 2019, og det er denne boks de nu er begyndt at sælge i brudstykker. Havde det været en Hollywood film, havde man kaldt det her en "Spinoff", men man kan også kalde det en måde for pladselskaberne at tjene penge på. For mig er det faktisk en måde at spare penge på, når jeg nu ikke er interesseret i hele pakken.

Grafik fra boksen The Later Years

Den tidlige boks står i dag til ca.4.000 kroner og den senere boks forlanger Gaffa her i september 2021 6.500,- for!
Så for dem uden så store budgettter, eller os nærigrøve, er det fint nok, at man kan købe den i brudstykker.
Nok er jeg stor Pink Floyd fan (Der blev du overrasket, hva'?) men jeg er også en nærigrøv, og jeg ved at jeg aldrig får tid til at sidde og lytte til de mange mange timer af "Hidtil-ikke-udgivet-materiale" og "remixes".

Indholdet i The Later Years

Så er det godt, ja det er det, at man kan købe den del man selv er interesseret i.

Den første bid der slap fri af boksen, var A Delicate Sound of Thunder, som jeg skyndte mig ud at købe på Blu Ray. Hidtil har jeg kun haft lydsporet fra den på CD, men nu kan den så købes som restaureret liveoptagelser. Det var de første koncerter jeg så med Pink Floyd (Faktisk så jeg den så også 4 gange der i 1987 / 1988)

A Delicate Sound of Thunder

Næste skridt blev så et remix af A Momentary Lapse of Reason i blandt andet 5.1 surround. Der er vist forskellige pakker man kan vælge imellem. Alt fra vinyl over DVD til Blu Ray med forskellige mængder ekstra materiale.

Lot 3 solgt for 30.000 USD

Og alt det her udkom, før de nåede at sende Animals genudgivelsen på gaden.


Nick Mason - Unattended Luggage

Man skal ride på bølgen når den er der. Efter hans Saucerful of Secrets tour var Nick Mason på alle Pink Floyd fans læber. Den annonyme trommeslager, der bare altid følger trop, stod pludselig på egne ben.
Så skal muligheden for at promovere sig selv da heller ikke misses.

Som titlen "Unattended Luggage" antyder, er det noget Mason har haft i bagagen i gennem flere år. Hverken han eller nogen anden har passet på denne bagage. Nu blev kufferterne så hevet frem i lyset, og sat til salg.
Det drejer sig om 3 kufferter:
Fictitious Sports
Profiles
White of the Eye

Disse 3 udgivelser blev samlet og udgivet i en lille boks.

Jeg ønsker Mason alt held og lykke, men med al respekt, så er der en grund til, at der ikke er nogen der har passet på denne bagage. Første kuffert er ikke rigtigt "Nick Mason's Fictitious Sports", men i virkeligheden "Carla Bley's Fictitious Sports". Mason har bare lagt navn til, og hjulpet en lille smule, men ALLE numre er skrevet af Carla Bley
Den anden kuffert er lavet i samarbejde med en hvis Rick Fenn, men blev aldrig den store succes.
Jeg var faktsisk slet ikke klar over at den tredje kuffert var udgivet. Rick Fenn og Mason har lavet musik til flere film, men at denne skulle skille sig ud, var jeg altså ikke klar over.

Smag og behag. Held og lykke Mason - og kom snart til Danmark igen.

Husker du Ca Ira som Waters udgav i 2005?
Jeg må erkende, at jeg endnu ikke har fået hørt den, eller endsige købt pladen. Jeg er bange for at det ender på samme måde med Waters seneste projekt. Det er dog befriende at vide, at Waters spænder så vidt og behersker så forskellige genrer. Det gør ham vel kun til en større kunstner.

The Soldiers Tale

Jeg fik streamet et par afsnit af pladen da den udkom. Ja det blev nok til mere end et par, men den fangede mig godt nok ikke. Beklager. At jeg er fan af Waters, betyder ikke at jeg labber alt i mig, bare der står hans navn ved. Der er 46 afsnit og det er Stravinskys fra 1924.

Hvis man læser på Wiki vil man se at originalen hed L'Histoire du soldat (Historien om en soldat). Det var et teater stykke, der skulle læses, spilles og danses (lue, joue et danse) af tre skuespillere og en eller flere dansere. Som sagt musik komponeret af Igor Stravinsky og tekst af en schweizisk forfatter C. F. Ramuz, baseret på en russisk folkehistorie.

Hvis du ligesom jeg ikke brænder efter at høre hele denne udgivelse, så kan det være at du bare undrer dig over coveret. På bagcoveret, 3 rækker bag soldaten, sidder Fanden eller Djævlen om du vil. Han er også at finde på forsiden af coveret, hvor han er på vej ud af biograffen (Det blev en fandens langtrukken forestilling). Gruden til at han er med, kommer fra historien, hvor soldaten sælger sin violin til Djævlen for en bog om den økonomiske fremtid.

Meget mere kan jeg ikke fortælle om dette udspil. Fik jeg sagt, at der er 46 numre/akter? Er det nu, du er på vej ud af biografen også?

Roger Waters er blevet færdig med sin tour kaldet US + Them.
156 shows i 35 lande blev det til i følge Waters' hjemmeside.

Han startede efter Donald Trump devisen "America First" og er siden gået videre til Australien og New Zealand og sidste del af 2018 stod den på Sydamerika.
I starten af 2018 var han i Europa, og showet var i Danmark i august.
Taget i betragtning hvor lillebitte land vi er, så er det faktisk mange koncerter han spillede her. En koncert i Sverige, to i Norge og fem i det kæmpe Tyskland. Så er tre koncerter her i landet relativt mange!

Salg af billeter og VIP pakker gik vist strygende.

"We are going to take a new show on the road, the content is very secret," said Roger Waters. "It'll be a mixture of stuff from my long career, stuff from my years with Pink Floyd, some new things. Probably 75% of it will be old material and 25% will be new, but it will be all connected by a general theme. It will be a cool show, I promise you. It'll be spectacular like all my shows have been.

Og det var et kæmpe Waters show igen.

Salgstalen fra Waters hjemmeside fortsatte da også:

Roger Waters' legendary live performances are renowned as immersive sensory experiences featuring high class, state-of-the-art audio visual production and breathtaking quad sound. This new tour promises to be no exception; following months of meticulous planning and visionary craft, US + Them will inspire crowds with its powerful delivery and take the audience on an unforgettable musical journey.

Personligt var jeg lidt skuffet over de billetpriser, han lagde for dagen.
Sidst han var på tournee var jeg inde og se showet tre gange, men denne gang bliver det ved den ene gang. Jeg synes at 990,- for en almindelig gulvplads, er langt over det rimelige. Nå, det skulle vise sig at showet var skruet sammen, så dem på sidelinjen fik en hel del show, som dem midt i salen, med "kr.990,- billetter", så gik glip af.

Hvis du vil se billeder og læse en masse fans anmeldelser, så kan jeg klart anbefale Facebook. Der er et forum, der har overtaget det gamle "Us and Them" - hvis du husker det.
Facebook
Der er både videoer, fotos og så en hel del anmeldelser. Dejlig læsning.

Setlisten, som det så pænt hedder på dansk, er her. For øvrigt fundet på ovennænte forum.

Et klip der er at finde på den her Facebook-gruppe, er der hvor Waters giver publikum en sviner.
Tydeligvis er Waters godt klar over, at folk har en forventning om, at få noget fed musik og et sceneshow, der slår alt, man hidtil har set. De færeste er kommet for at blive belært med Waters politiske budskaber. Waters.. hold kæft og spil en plade! Det er ikke bare min holdning. Senere på sin tour kom han til Brasilien. Der er / var et nært forestående præsidentvalg. Der valgte Waters også at ytre sin holdning til de forskellige præsident kandidater. Det faldt ikke i så god jord blandt hele hans publikum.

Waters du har ikke noget at lære "folket", med din gang fra socialist til kapitalist. Spil noget musik - det ved du noget om!

Havde du ikke mulighed for at se nogle af de tre show denne gang, eller vil du bare gerne vide, hvad det drejer sig om? Så er her hvad Waters sagde da han spillede Royal Arena om lørdagen, med henvisning til publikums reaktion om fredagen. Igen fra Facebook

På tuben kunne man finde hele koncerten fra København... men den er selvfølgelig fjernet. Der ligger sikkert noget godt derude endnu.

Før brokkede jeg mig over billetpriserne, og nu må jeg erkende at jeg også var skuffet over showet. Ked af at sige det. Jeg havde forventet, at han havde taget meget mere, af det han havde lært under The Wall med i det her show. Især også når man læste "reklamen" for showet:"Roger Waters' legendary live performances are renowned as immersive sensory experiences featuring high class, state-of-the-art audio visual production and breathtaking quad sound. This new tour promises to be no exception;"
OK musikken skal jeg ikke klage over. Det var en god blanding af Waters og Pink Floyd, og det blev fremført topproffessionelt.

Et hurtigt vue over set-listen viser dog, at der er en masse Pink Floyd, som lovet, men det eneste "Waters" der er, er fra den seneste plade "Is This the Life....". Ikke noget fra The Pros and Cons, eller KAOS, eller Amused to Death. Heller ikke noget af det blandede han har lavet ind imellem

Nå. Hvem havde han med til at spille den fantastiske musik?

Dave Kilminster på guitar selvfølgelig, men også to andre nemlig en fyr ved navn Gus Seyffert og så den unge Jonathan Wilson. Sidstnævnte var også med på indspilningen af "Is This the Life We Really Want?".
Så havde han selvfølgelig også Jon Carin på piano, keyboards og lap steel sågar (Den mand er guld værd). Yderligere en mand på piano og keyboards; Bo Koster.
Ian Ritchie på saxophone og Joey Waronker på trommer / percussion.
Jess Wolfe og Holly Laessig lagde stemmer til -ja jeg kan ikke få mig selv til at kalde det "backing vocals" for det er jo meget mere end det

Waters i biografen igen

Igen efter en veloverstået koncert en film lavet af Sean Ewans.

2. og 6.oktober 2019 i biografer over hele verden

Så var det spændende hvad det blev til denne gang.
Sidst var det lidt af en roadmovie. En meget vigitg rejse for Waters. Bestemt en flot film og jeg tror at det eneste kritikpunkt jeg hørte dengang, var at man gerne på DVD'en havde haft muligheden for at se koncerten uafbrudt.
Det var så ikke helt det samme denne gang. Det var i langt højere grad musikken der var i centrum.
Det var vi mange der var fuldt tilfredse med -det er jo musikken vi kommer efter.

Noget der var rimeligt sikkert, var at det blev en meget politisk motiveret film. Og sådan er det, bare det ikke går ud over musikken.
På Waters' Facebook side, som er Waters talerør, kan man læse følgende:

A Night of Statement, Defiance, Protest
Expierience the Love, Equality, Hope
Roger Waters Us+Them

Som jeg har nævnt herover, da jeg skrev om den turnee der lægger bag denne film, så er ikke alle lige vilde med at høre Waters politiske taler. Det faldt heller ikke i lige god jord over alt blandt publikum i Royal Arena. Der var også kraftige reaktioner under hans besøg i Brasilien.
Denne film kom i mine øjne slet ikke så langt ud. Skulle jeg have dømt ud fra de citater jeg fandt på Waters Facebook side (Dem der står herover), så havde jeg troet at filmen var blevet MEGET mere politisk.

Filmen blev først præsenteret allerede i september 2019 på Venedig filmfestival.
Jeg har intet hørt eller læst om denne præsentation, så jeg antager at den ikke fik den helt vildt store opmærksomhed..

Udover filmen og musikken, så er der en anden stor fordel ved disse biograf-events. For der kan man møde alle jer andre Pink Floyd fans. Det plejer at være en aften, hvor man møder mange af dem, man normalt kun skriver med på nettet.
Vi er nogle stykker, som har mødtes ved disse lejligheder siden Gilmour's On an Island i 2006

Fik du set den i din lokale biffegraf?

16.juni 2020 blev filmen frigivet

Måske ved du det allerede.
Måske har du allerede fået løst problemet
Jeg opdagede det en kold november morgen 2018. Havde huset for mig selv. Det var tid til kvalitetstid med kvalitetsmusik. Det stakkels anlæg var blevet forsømt i den seneste tid, og stod og sygnede hen.
Dark Side of the Moon i surround! Det er lige kuren! Håndtaget drejet godt op.
Men sådan skulle det ikke gå. Med skiven i afspilleren skete der bare ingenting!

Blu Ray discen i Immersion boxen virker ikke. Måske har den gjort det, men efter et stykke tid, holder den i hvert fald op med at virke.

Men det er tydeligvis et velkendt problem. Producentetn er klar over det, og man skal bare kontakte dem, for at få byttet den.
Jeg fandt ud af at man skulle skrive til en adresse i England, og så ville de komme med instrukser.

mail@aeCreate.com

Så fik jeg understående mail tilbage, og sendte skiven til England, og ventede tålmodigt.
Har fået at vide fra flere andre, at det er problemtfrit, og det gjorde det også for mig.

Hi there,
If your enquiry is regarding a faulty 'Dark Side of the Moon' Blu-ray contained in the Immersion Box Set, please send that faulty disc to the following address along with your details for us to send you a replacement disc. You do not need to send any original packaging - just the disc.

DSOTM BD Replacement
PO Box 263
Wirral
CH29 9FU
United Kingdom

PLEASE REMEMBER TO INCLUDE YOUR ADDRESS FOR REPLACEMENT DISC.

You should receive your replacement disc in approx 4 weeks.

Update 8th August 2018
We have just a new batch off replacement discs from the manufacturer so can continue sending out replacement disc. Apologies to those who have not yet received their disc yet but they will be sent out shortly.

Update 12th July 2018
First batch of discs were sent out last week after delay getting to us from RoyalMail. Rest assured we have a second batch going this week so please dont worry and apologies for the delay.

Update 30th June 2018
Replacement discs will begin to be shipped out on Monday 2nd July. If you are concerned about whether your disc has been received, let me know your name and address.

Best,
aeCreate

Bliver ventetiden for lang, kan jeg røbe, at boksen også indeholder en DVD med Dark Side of the Moon i 5.1

"Doctor Strange is always changing size"

Jeg blev overrasket da jeg så "Doctor Strange" - en film fra 2016 med Mads Mikkelsen som skurk og Benedict Cumberbatch som Doctor Strange. Jeg blev selvsagt ikke overrasket over at se Mikkelsen som skurk, men jeg blev helt opstemt, da jeg hørte tonerne af noget velkendt Pink Floyd musik - rimeligt kort inde i filmen.
Instellar Overdrive
Det var ikke hele nummeret, men nok til at enhver Floyd-fan vil fryde sig.

OK, det var så det. Ikke mere der... eller? Jo jeg måtte lige på nettet og se hvad forklaringen var.
Det var en længere forklaring. Et var at instruktøren Scott Derrickson, er glad for musik fra den æra. Det var efter sigende også meningen at han ville have haft andet med, blandt andet af Bob Dylan. Det blev kun til intoren til dette gamle syrenummer fra Barrets glansperiode.

Men hvorfor nu denne forbindelse mellem Pink Floyd fra 1967 og en film fra 2016?
Ja, svaret skal findes i 1960'erne. Doctor Strange er en tegneserie fra Marvel. Og her skal vi så lige huske på at i 1967 var medlemmerne i bandet kun omkring de 20 år gamle. Udover det havde de alle en sund humoristisk sans.

Vil du læse lidt mere om det, er det her en side jeg fandt, som oplyste mig en del:
Den Of Geek

Overskriften jeg bruger på dette indlæg? "Doctor Strange is Always Changing Size"?
Ja det er jo fra pladen More hvor man kan høre den linje på Cymbaline
Jeg har jo hørt det nummer tusindvis af gange uden at tænke på en tegneserie. Jeg troede at Doctor Strange var en person fra filmen (More) .. nu ved jeg bedre.

Star Club 1967

For mig er det her stort. Det er fordi jeg for nogle år siden, blev spurgt om jeg havde nogle billeder af Star Club i København.
Jeg ledte og ledte, og spurgte i det daværende pinkfloydforum.dk, men uden held.
Om jeg bare har søgt de forkerte steder, eller om der i mellemtiden er dukket noget frem af gemmerne, det kan jeg ikke sige, men nu kan jeg da finde en del.

Billedet her til venstre er efer sigende taget under en af koncerterne. Pink Floyd spillede der tre aftner i træk.
Stedet lå noget så uromantisk sted som på Åboulevarden 35 i København. I dag en af de mest trafikerede veje i København.

Jeg blev gjort opmærksom på eksistensen af disse billeder på Facebook i en gruppe der hedder "Gamle København", men jeg fandt siden ud af at der er en hel stribe billeder på Syd Barretts fanside. Siden skriver det godt nok som om alle billederne er taget i Stockholm, men jeg kan forskire dig om, at de udendørs billeder er taget i København på Åboulevarden.
Det koncertbillede der er her på siden, er som sagt fra Star Club, men det du finder på den her sydbarrettpinkfloyd-side, er nok taget i Stockholm som de siger.

Hvad tror du så det kostede at se Pink Floyd i de dage? 10 kroner. OK "det var mange penge dengang" men så var der altså også andre på programmet.

Nu skal det her jo ikke være en ren kopi af omtalte side, så smut derover og se hvad der er at se.
Der er også links til bootlegs fra især koncerten i København, hvis du scroller ned på siden.

Det er selvfølgelig gamle nyheder, men jeg har ikke slettet dem herfra endnu. Waters har turneret længe med The Wall og det kan vel roligt siges at alle har haft deres chance for at se showet. Nørd som jeg er, overværede jeg showet tre gange. København 7.maj 2011, Hamborg 10.juni 2011 og Dusseldorf 6. september 2013. Med hensyn til den sidste koncert, så man kan sige at jeg var med til Waters 70 års fødselsdag. I hvert fald var jeg med til at synge "Happy Birthday" sammen med alle de andre publikummer.
Men nu er det altså slut. 21.september 2013 rev de The Wall ned i Paris, for sidste gang på denne fantastiske tour.

Lad os kigge tilbage på højdepunkterne. Det absolutte højdepunkt oplevede de færeste af os. Det var tilbage i maj 2011 og foregik i London:

Det bliver ikke større i Pink Floyd regi.

Måske var det meget forudsigeligt, men det ændrer ikke på at det stadig er stort. Som bekendt optrådte Gilmour og Waters 2010 sammen til noget velgørenhed i London. "Prisen" Gilmour måtte betale Waters for at få ham til at deltage, var at han lovede at komme og spille guitaren til Comfortably Numb på et af hans shows på hans turnee. Siden har der været mange spekulationer om HVILKET show han så kom og spillede til. Jeg må indrømme at jeg havde et lille håb om at det blev i Parken, da det nu var det største show i den første del af touren, men inderste inde vidste jeg godt, som alle andre, at det ville blive i London.


Lille Roger foran den kæmpe mur, med verdens største guitarist på toppen af murstenene

Hvis du går til YouTube, kan du se en officielt godkendt video af Comfortably Numb altså optaget torsdag d.12.5.2011 i Londons O2 arena.
Du kan heldigvis også eje din egen skive med optagelsen på, nemlig som ekstra materiale på Roger Waters The Wall

Fik jeg ikke sagt det ? Nåja Mason var også med til sidst. Som sagt var det "kun" nummeret Comfortably Numb Gilmour skulle spille med på, men til afslutingen af showet, der som bekendt slutter med nummeret Outside the Wall, kom alle musikerne på scenen sammen foran den væltede mur. Her kom så Gilmour med og spiller på banjo og så præsenterer Waters også Mr. Nick Mason der så kommer ind og spiller på tamburine. Så bliver det ikke meget større.
Alle tre fra Pink Floyd på scenen sammen og de spiller et Pink Floyd nummer.
Det største scenario for en hver Pink Floyd nørd

Rolling Stone Magazine havde en god artikel om hændelsen. Her et citat
Der er en god portion Mason humor inkluderet:

Were any more words exchanged backstage after the show?
"You mean apart from 'Fuck off. I hate you?' 'I never want to see you again?' No."

Nogle andre højdepunkter for os danskere, må selvfølgelig være de tre gange han spillede i Danmark:

7. maj 2011 opførtes The Wall i Parken i København

13. juni 2011 opførtes The Wall i Herning's MCH multiarena

11.august 2013 opførtes The Wall igen i Parken

Hvorom alt end er, så var Parken det absolut største af alle shows på Waters turnee i 2011. Så der var efter sigende opsat en del ekstra højttalere for at kunne tilfredsstille de omkring 47.000 tilskuere.
Jeg læste at tallet for koncerten i Herning var 14.000 tilskuere.

Senere hen på touren blev det til flere koncerter i samme størrelse. Jeg tror den største endte med at være i Canada og den var udendørs.

Udendørs eller indendørs så var min store frygt, at det skulle gå som i Berlin 1990.
Det blev dog ved frygten. Ja, han er blevet klogere teknologien er blevet bedre, så alt klappede.

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog
[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)

eXTReMe Tracker