Forside
Hovedsider
Biografier
Pink Floyd diskografi
Kontakt
Sitemap

The Madcap's Last Laugh Waters Dark side Tour Live 8 fra 2005

Helt ærligt har pinkfloydhyldest.dk aldrig været først med de seneste nyheder og kommer det nok heller aldrig. Jeg får mine oplysninger på nettet og hvis du læser dét her, er du på nettet, og har adgang til de samme oplysninger som jeg har. Så ofte er denne side "død" og nogle gange skriver jeg lidt.

David Gilmour Live a Pompeii
13.september 2017

Så skal vi i biograffen igen.
Sidst var det Waters, der ville introducere sin seneste udgivelse, og nu er det Gilmour der har noget på hjertet.
Så nu er der mulighed for at se nogle blege Pink Floyd nørder, der vover sig ud af deres huler og væk fra deres vinylsamling, for at se deres guitarhelt "Live in Action". Nåja helt live er det ikke, men det er da live optagelser.

Og alt det gør Gilmour og hans pladeselskab bare for at glæde dig og mig. Eller? OK, så kommer der også en hel masse herligheder til salg to uger senere.

29.september 2017

Der er allerede en del at se på diverse sider på nettet, og de fleste steder kan du bestille din kopi allerede i dag. Der er alt fra en dobbelt cd til Deluxe boksen som du kan se her på billedet. Du kan købe "bundles" fra den officielle Gilmour-store, med t-shirt og hele gøjemøget - krus og plakater.

Du kan selvfølgelig også bare downloade musikken, eller streame den fra dit yndlingsapp, men det skal du nok ikke sige højt i Pink Floyd kredse (Nu prøver jeg bare at være sjov - det er faktisk mange nørder, der ikke er bange for digital musik

Gå ind og besøg Glimours egen side. Der er links og så er der også små smagsprøver: Gilmour

De påstod længe at den skulle være sikker

Og vi har hørt rygtet adskillige gange før og jeg tvivler ikke på at Waters har haft intentionerne længe, men indtil videre er det blevet ved snakken.
Endelige sker der så lidt mere ned bare løse rygter. I alle medier fra på Facebook til Jyllandsposten står det nu klart at nu er der ved at ske noget.

Der er sågar blevet frigivet et nummer, som jeg da selv var inde og høre på Spotify, men det er selvfølgelig også tilgængeligt på Tuben

Is This the Life We really Want?
2.juni 2017

Så er listen over numre også offentligtgjort:

1.When We Were Young" 1:38
2.Déjà Vu 4:27
3.The Last Refugee 4:12
4.Picture That 6:47
5.Broken Bones 4:57
6.Is This the Life We Really Want? 5:55
7.Bird in a Gale 5:31
8.The Most Beautiful Girl 6:09
9.Smell the Roses 5:15
10.Wait for Her 4:56
11.Oceans Apart 1:07
12.Part of Me Died 3:12

Nu er der på Youtube også kommet et lille stykke frem, der bliver oplæst af Waters.

Med den hastighed jeg opdaterer denne hjemmeside, så er pladen nok udkommet, før jeg får skrevet mere. Så lad mig gå tilbage til lidt løse rygter og tidligere oplysninger om den plade Waters ville udgive:

Helt tilbage i 2013 meldte Rolling Stone ud, at Waters havde et 55 minutters demo parat, og at det handler det om en gammel mand og et barn, der prøver at finde ud af hvorfor man dræber børn.
Både Roling Stones artikel fra 2013 og så det nye "digt" i videoen herover her, tyder på at Waters ikke kommet videre med sin kamp mod krigsførsel. Fint nok med mig.
Sidst der var tale om at Waters ville lave et helt album, var i forbindelse med udgivelsen af "To Kill a Child" og "Leaving Beirut" hvilket var helt tilbage i 2005. Det fremgår ikke om det er det samme projekt han stadig er i gang med, men personligt er jeg tilfreds: Han udgiver snart et nyt projekt! Det må blive stort, med den efarring den mand har bygget op gennem tiden. I mine øjne var "Amused to Death" et mesterværk, og efter at have oplevet både hans Dark Side Tour i 2006 og hans The Wall tour i 2011-2013, så er der intet der tyder på at hans kreative sans er gået på pension. Ej heller hans sans for detaljer og i det hele taget oplevelsen for lytteren. Så jeg har store forventninger til dette album.

Waters udtalte dengang at han ikke var sikker på at han ville tage på turnee med den nye plade, men den udtalelse kan man ikke lægge meget i, når han i mellemtiden er gået i gang med en ny tour, hvor han annoncerer at der vil være både nyt og gammelt
.

Den gang sagde Rolling Stone Magazine at Waters allerede havde indspillet en 55 minutters demo, og det må siges at være et stort skridt på vejen.

Læs mere på nettet her:

Rolling Stone skrev tilbage i 2013 at titlen ville blive:

Heartland

Måske var det kun arbejdstitlen, for nu ved vi hvad vi skal kalde den."Is This the Life We really Want?"
Læs den gamle artikel mere her. Jeg har i skrivende stund ikke så meget om den nye plade ellers.

Their Mortal Remains - London 2017

Der kommer en stor udstilling om Pink Floyd til London næste år. Mason har været ude og deltage i en pressekonference. Om det så er tegn på at han får gode penge for det, eller at det er noget han kan stå inde for, vides ikke. Jeg har stor respekt for Mason, så jeg vælger at tro på det sidste - at han kan stå inde for det.

Det bliver, som sagt, sat op i London fra 13. maj 2017 og 20 uger frem. Det bliver i Victoria & Albert Museum.
Det kan være at det kan vise sig at Brexit var en rigtig god idé, for entreen bliver på £20, og de siger jo at pundet rasler ned efter Brexit. I mine øjne er £20 ret meget for et museumsbesøg. Det kunne på den anden side være en god undskyldning for en smuttur til London.

Der blev også brugt den velkendte oppustelige gris. Se reklamen her.

Roger Waters returnerer til North America i 2017 med en ny tour, US + Them.
Billeter og VIP pakker er for længest sat til salg.

"We are going to take a new show on the road, the content is very secret," said Roger Waters. "It'll be a mixture of stuff from my long career, stuff from my years with Pink Floyd, some new things. Probably 75% of it will be old material and 25% will be new, but it will be all connected by a general theme. It will be a cool show, I promise you. It'll be spectacular like all my shows have been.”

Altså får vi ikke en dyt at vide. En masse salgssnak. Meget tyder dog på at han her vil fortsætte sin kamp for at overbevise verden om at HAN er Pink Floyd. Desværre tror jeg det bliver lidt sværrere denne gang, for mange folk tror stadig at det var Pink FLoyd der lige havde været inde og se. Jo, det er sandt - jeg mødte en del af dem til de koncerter der "netop" er overstået.
Jeg håber dog i den grad at det blvier en succes, for ellers forlænger han jo nok ikke sin tour fraNordamerika til Europa. OG jeg tror på Waters, når han lover et "cool show". Den teknik han har brugt under The Wall touren er jo ikke noget han bare lægger bag sig.

Salgstalen fra Waters hjemmeside fortsætter da også:

Roger Waters' legendary live performances are renowned as immersive sensory experiences featuring high class, state-of-the-art audio visual production and breathtaking quad sound. This new tour promises to be no exception; following months of meticulous planning and visionary craft, US + Them will inspire crowds with its powerful delivery and take the audience on an unforgettable musical journey.

Lad os tales ved når der kommer nogle Europæiske datoer på.

"Doctor Strange is always changing size"

Jeg blev overrasket da jeg så "Doctor Strange" - Den nye 2016 film med Mads Mikkelsen som skurk og Benedict Cumberbatch som Doctor Strange. Jeg blev selvsagt ikke overraket over at se Mikkelsen som skurk, men blev helt opstemt, da jeg hørte tonerne af noget gammelt Pink Floyd rimeligt kort inde i filmen.
Instellar Overdrive
Det var ikke hele nummeret, men nok til at enhver Floyd-fan vil fryde sig.

OK, det var så det. Ikke mere der... eller? Jo jeg måtte lige på nettet og se hvad forklaringen var.
Det var en længere forklaring. Et var at instruktøren Scott Derrickson, er glad for musik fra den æra. Det var efter sigende også meningen at han ville have haft andet med, blandt andet af Bob Dylan. Det blev kun til intoren til dette gamle syrenummer fra Barrets glansperiode.

Men hvorfor nu denne forbindelse mellem Pink Floyd fra 1967 og en film fra 2016?
Ja, svaret skal findes i 1960'erne. Doctor Strange er en tegneserie fra Marvel. Og her skal vi så lige huske på at i 1967 var medlemmerne i bandet kun omkring de 20 år gamle. Udover det havde de alle en sund humoristisk sans.

Vil du læse lidt mere om det, er det her en side jeg fandt, som oplyste mig en del:
Den Of Geek

Overskriften jeg bruger på dette indlæg? "Doctor Strange is Always Changing Size"?
Ja det er jo fra pladen More hvor man kan høre den linje på Cymbaline
Jeg har jo hørt det nummer tusindvis af gange uden at tænke på en tegneserie... nu ved jeg bedre.

Star Club 1967

For mig er det her stort. Det er fordi jeg for nogle år siden, blev spurgt om jeg havde nogle billeder af Star Club i København.
Jeg ledte og ledte, og spurgte i det daværende pinkfloydforum.dk, men uden held.
Om jeg bare har søgt de forkerte steder, eller om der i mellemtiden er dukket noget frem af gemmerne, det kan jeg ikke sige, men nu kan jeg da finde en del.

Billedet her til venstre er efer sigende taget under en af koncerterne. Pink Floyd spillede der tre aftner i træk.
Stedet lå noget så uromatisk som på Åboulevarden 35 i København. I dag en af de mest trafikerede veje i København.

Jeg blev gjort opmærksom på eksistensen af disse billeder på Facebook i en gruppe der hedder "Gamle København", men jeg fandt siden ud af at der er en hel stribe billeder på Syd Barretts fanside. Siden skriver det godt nok som om alle billederne er taget i Stockholm, men jeg kan forskire dig om at de udendørs billeder er taget i København på Åboulevarden.
Det koncertbillede der er her på siden, er som sagt fra Star Club, men det du finder på den her sydbarrettpinkfloyd-side, er nok taget i Stockholm som de siger.

Hvad tror du så det kostede at se Pink Floyd i de dage? 10 kroner. OK "det var mange penge dengang" men så var der altså også andre på programmet.

Nu skal det her jo ikke være en ren kopi af omtalte side, så smut derover og se hvad der er at se.
Der er også links til bootlegs fra især koncerten i København, hvis du scroller ned på siden.

Facebook var der en der delte et billede af en, for os Pink Floyd fans, rigtig flot malet guitar.
Det skulle vise sig, ved en Google søgning, at der findes rigtigt mange fedt malede guitarer. Den her fandt jeg så historien bag. Læs selv historien, men jeg kan røbe at, i følge historien, lykkedes dem at få alle fire Pink Floyd'eres autografer på.

den her side kan man se Waters, Mason og Wright skrive deres autograf. Guitaren skulle til sidst sælges på auktion til velgørenhed. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af hvor og hvor meget den gav. Måske har jeg misforstået det, og den er slet ikke solgt endnu? Det var tydeligvis først i 2012 at Gilmour signerede den.

Eller hvad med en Gibson SG guitar der godt nok "kun" har Waters autogra, men tilgengæld er dekoreret af Gerald Scarfe. Den er selvfølgelig også lavet til velgørendhed. Læs evt mere her, hvor det også fremgår at det ikke kun var Pink Floyd der var på auktion. Vi nævner i flæng:
Sir Paul McCartney, Paul Weller, Noel Gallagher, Rod Stewart, Robert Plant, Bruce Dickinson, Brian May, Ozzy Osbourne, Mark Knopfler, Sir Bob Geldof, New Order, Roxy Music, Kasabian, Razorlight, Kaiser Chiefs, Stereophonics, KT Tunstall, James Blunt og Slash

Er det hele lidt uden for dine budgetrammer? Tror egentlig også de fleste er udsolgt.
Så er der en sidste mulighed. Miniature guitarer. OK ikke helt det samme, men slet ikke dårlig kunst heller.
Jeg fandt en side i Australien der solgte dem... jeg købte nu ikke nogen.

Phillip Michael SchaefferDavid Gilmour behandlet på hospital i Minnesota.
Regningen lød efter sigende på over 100.000$.

Desværre for hopitalet var det ikke David Gilmour fra Cambridge i England, men en amerikaner fra Monticello, som er en lille by i Minnesota.

Desværre for os Pink Floyd fans også..hvorfor? Jo, for "Gilmour" påstod at Pink Floyd var på tour i Canada, og DET havde da været gode nyheder for alle os fans! Omvendt tror jeg ikke på at Phillip Michael Schaeffer ville får særligt stort publikum til sin koncert - han kunne jo spille jailhouse rock fra sin celle.

Det hele var et simpelt forsøg på at fuppe sig til en billigere hospitalsregning. I første omgang lykkedes det at snyde hopsitalspersonalet, men da han var gået, var der flere på hospitalet, der tvivlede på hans identitet. Overvågningskamera billeder blev sammenlignet med billeder fra nettet af vores David Gilmour, og man kan ikke just påstå at ligeheden var slående. Så da fupmageren kom tilbage 4 dage senere, stod politiet parat og tog ham med "for nærmere efterforskning".

Desværre er nyheden ikke længere tilgængelig fra den avis der lagde den på nettet i første omgang..

Så er det slut. Waters har turneret længe med The Wall og det kan vel roligt siges at alle har haft deres chance for at se showet. Nørd som jeg er, overværede jeg showet tre gange. København 7.maj 2011, Hamborg 10.juni 2011 og Düsseldorf 6. september 2013. Så man kan sige at jeg var med til Waters 70 års fødselsdag. I hvert fald var jeg med til at synge happy birtday sammen med alle de andre publikummer.
Men nu er det altså slut. 21.september 2013 rev de The Wall ned i Paris, for sidste gang på denne fantastiske tour.

Lad os kigge tilbage på højdepunkterne. Det absolutte højdepunkt oplvede de færeste af os. Det var tilbage i maj 2005:

Det bliver ikke større i Pink Floyd regi.

Måske var det meget forudsigeligt, men det ændrer ikke på at det stadig er stort. Som bekendt optrådte Gilmour og Waters 2010 sammen til noget velgørenhed i London. "Prisen" Gilmour måtte betale Waters for at få ham til at deltage, var at han lovede at komme og spille guitaren til Comfortably Numb på et af hans shows på hans turnee. Siden har der været mange spekulationer om HVILKET show han så kom og spillede til. Jeg må indrømme at jeg havde et lille håb om at det blev i Parken, da det nu var det største show i den første del af touren, men inderste inde vidste jeg godt, som alle andre, at det ville blive i London.


Lille Roger foran den kæmpe mur, med verdens største guitarist på toppen af murstenene

Hvis du går til YouTube, kan du se en officielt godkendt video af Comfortably Numb altså optaget torsdag d.12.5.2011 i Londons O2 arena.

Fik jeg ikke sagt det ? Nåja Mason var også med til sidst. Som sagt var det "kun" nummeret Comfortably Numb Gilmour skulle spille med på, men til afslutingen af showet, der som bekendt slutter med nummeret Outside the Wall, kom alle musikerne på scenen sammen foran den væltede mur. Her kom så Gilmour med og spiller på banjo og så præsenterer Waters også Mr. Nick Mason der så kommer ind og spiller på tamburine. Så bliver det ikke meget større.
Alle tre fra Pink Floyd på scenen sammen og de spiller et Pink Floyd nummer.
Det største scenario for en hver Pink Floyd nørd

Rolling Stone Magazine har en god artikel om hændelsen. Læs den her
Der er en god portion Mason humor inkluderet:

Were any more words exchanged backstage after the show?
"You mean apart from 'Fuck off. I hate you?' 'I never want to see you again?' No."

Nogle andre højdepunkter for os danskere, må selvfølgelig være de tre gange han spillede i Danmark:

7. maj 2011 opførtes The Wall i Parken i København

13. juni 2011 opførtes The Wall i Herning's MCH multiarena

11.august 2013 opførtes The Wall igen i Parken

Læs anmeldelserne:
Parken 2011 Herning 2011 Parken 2013
Ekstrabladet giver 6 ud af 6 stjerner Ekstrabladet giver 5 ud af 6 stjerne
http://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article1570514.ece
Storslået 'The Wall' i Parken
Tre videoer fra koncerten
’The Wall’ med vokseværk
BT giver 6 ud af 6 stjerner Verdens vildeste rockshow
Se billederne
Nordjyske.dk skrev en anmeldelse
Jyllandsposten giver 6 ud af 6 stjerner,
men anmeldelsen er fjernet
Berlingske giver 5 ud af 6 stjerner
Se billederne
Monumental og fængslende
Endnu en billedeserie i høj kvalitet
Gaffa giver 4 ud af 6 stjerner
Politiken nøjes med 3 ud af 6 stjerner
"Anmeldere og Fans går amok"
De gad slet ikke anmelde koncerten 2013

Hvorom alt end er, så var Parken det absolut største af alle shows på Waters turnee i 2011. Så der var efter sigende opsat en del ekstra højttalere for at kunne tilfredsstille de omkring 47.000 tilskuere.
Senere hen på touren blev det til flere koncerter i samme størrelse. Jeg tror den største var i Canada og den var udendørs.

Udendørs eller indendørs så var min store frygt at det skulle gå som i Berlin 1990. Det blev dog ved frygten. Ja, han er blevet klogere teknologien er blevet bedre, så alt klappede.

Jeg læste andetsteds at tallet for koncerten i Herning var 14.000 tilskuere.

Den gamle stridsøkse for alvor begravet.

Når nu vi er ved optaketen til The Wall og andre gamle historier, så må vi lige tage denne historie med. Det er i sandheden en milepæl i Pink Floyds historie og virkelig gode nyheder for os fans af Pink Floyds musik. En forudsætning for hændelsen 12.maj 2011

Vi så det de indledende skridt i 2005 til Live 8 hvor de alle fire stod på scenen sammen og Waters nærmest var rørstrømsk (underligt ord) Siden har der også været enkelte klip på Gilmours mange DVD-udgivelser, hvor man ser de to "løbe ind i hinanden" udenfor et studie. Også denne hændelse forløb uden nogen fik skåret halsen over. Faktisk var det her klart og tydeligt at se at der her var tale om et møde mellem to gamle venner.

Men at skulle se de to optræde sammen skulle altså tage 5 år mere. Og dét uden en eller anden Geldof til at overtale dem ;o).
Denne gang var det tydeligvis en direkte invitation eller opfordring fra Gilmour til Waters. Herunder kan du læse Waters' forklaring af hvad der skete. Det absolut mest spændende i denne historie er at Gilmour tydeligvis måtte bestikke Waters. Det er jo ikke længere en nyhed at Gilmour måtte love Waters at komme og spille guitaren på Comfortably Numb til en af Waters The Wall koncerter

Gilmour spiller med på en af Waters kommende koncerter

Vi ved jo så i dag godt at det skete d.12.maj i London, hvor der så skete det helt utrolige - nå ja for os Pink Floyd fans - at Nick Mason også mødte op og kom med på scenen til sidste nummer i showet.

Her er Waters' ord om hændelsen fra dengang :

So here's what happened. Last year, 'The Hoping Foundation' a charity that supports Palestinian refugee kids, (http://www.hopingfoundation.org) put on a fund raiser at Ronnie Scott's Club in London, the idea of which was to raise money by auctioning karaoke performances by various celebrities. David was there as a supporter and was moved to perform an impromptu rendition of George Gershwin's 'Summertime?' which he performed aided and abetted by supermodel Kate Moss.

In the wake of that evening, someone, I think it was David himself, came up with this 'Wouldn't it be funny', idea. What if he (David that is) were to sing the old Teddy Bears song 'To Know Him Is To Love Him' with me (Roger that is), what with us having been so famously at each other's throats for years and years. Get it!!!! Anyway he E-mailed me with this suggestion and I loved it, so then it was just a question of juggling dates and deciding to do 'Wish You Were Here' and 'Comfortably Numb' to round out our little set. Or so I thought, until he sent me a number of very musical and eloquent demos of how we could do the song in two-part harmony. I listened with a sinking heart, knowing that David, with his superior vocal skills, could sing either part standing on his head, whilst I would have to search for a different key and then struggle through hours and hours of routining a performance that lay way outside my vocal comfort zone. To my eternal shame I bottled out and told Dave I would happily do 'Wish You Were Here' and 'C. Numb', but that 'To Know him is to Love him' was beyond me.

Some weeks passed with David cajoling me from time to time, telling me how easy it would be, but I clung resolutely to my fear of failure until one day he made one final entreaty. I quote "If you do 'To Know Him Is To Love Him' for The Hoping Foundation Gig, I'll come and do 'C. Numb' on one of your Wall shows". Well! You could have knocked me down with a feather. How fucking cool! I was blown away. How could I refuse such an offer. I couldn't, there was no way. Generosity trumped fear. And so explaining that I would probably be shite, but if he didn't mind I didn't, I agreed and the rest is history. We did it, and it was fucking great. End of story. Or possibly beginning.


Roger

PS. Just heard from David, he will decide in due course which gig he wants to do, it will be a surprise!

Vil du se flere billeder fra både da de to øvede og fra selve showet, har Polly Samson lagt en stribe ud på sin hjemmeside :
pollysamson.com/photography

Og så kan du se og høre showet på den side det hele drejer sig om http://hopingfoundation.org
Den kommer nok snart på Youtube, men det er selvfølgelig meningen at man skal gå ind den officielle side, så man også lige kan støtte med lidt basseører samtidig.

De spiller i over 27 minutter. Setlisten, som det så smukt hedder på dansk, har jeg ikke fået skrevet ned men de starter med "To Know Him is to Love Him" og går så over i "Wish You Were Here"...

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg ogs gerne hre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Vr rar at skrive et par ord i min gstebog
[ Skriv i min Gstebog ] - [ Ls min Gstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilfj selv dk - jeg er trt af spam.)

eXTReMe Tracker