At Pink Floyd hører til på toppen af den musikalske kransekage,
er der vist ikke meget tvivl om. Derfor er der selvfølgelig også mange der gerne
vil være som dem og derfor kopierer dem. Der er også mange der har så stor respekt
for deres musik at de vil hylde Floyd, ved at spille noget af deres musik.
Derfor er der mange coverversioner af Floyds musik. Jeg synes at der er en
tendens til at de tager til i mængeder, nu da Floyd ikke længere spiller og
dermed nærmest er kult.
På den her side kan jeg næppe dække alt der er blevet lavet af Floyd kopier gennem tiden, men jeg vil bare vise at kopierne findes i store mængder.
Jeg er også godt klar over at for mange er der kun den ægte vare og alt andet er noget amatøragtigt lort. Den opfattelse er jeg bestemt ikke af. Her på denne side er der masser af beviser på, at det langt fra kun er amatører, der kopierer Pink Floyds musik.........
Hvornår er det kopier og hvornår er det tyveri ? ja min klare opfattelse er at når
man åbent og ærligt kopiere det, er det en kopi, der forøvrigt oftest er lavet med
respekt.
MEN når man stjæler med arme og ben og bagefter benægter det, så er det
simpelt tyveri. Her på siden er der et grænsetilfælde med Boney M
hvor det er min påstand at det er en kopi. Og så er der tilfældet med Niarn
der så klart og tydeligt har stjålet, men nægter det...
Bilreklamer
Jeg starter lige med noget af en alternativ måde at kopiere. Det meste af denne side om kopier, handler om kopier af deres musik, men det her handler om at benytte sig af Pink Floyds berømthed på en lidt anden måde.
I 2017 var der et bilfirma, der i sine TV-reklamer benyttede Queens "Another
One Bites the Dust" til at reklamere for deres bil der hedder "Duster".
Der
er noget der kunne tyde på at de andre bilfirmaer syntes at det var en god ide.
Her er der så en reklame, fundet i FDMs medlemsblad, hvor der ikke er tvivl hos mig, om at de her benytter sig af hentydningen til The Wall. Jeg ved godt at skriften er sådan, fordi det er skrevet med pensel, og så bliver bogstaverne sådan. Jeg synes bare at det er lidt for åbenlyst, at det så samtidig står på en hvid murstensvæg. Og så kort tid efter den ovennævnte reklame med Queens sang.
Selvom firmaet mig bekendt ikke har meldt offentligt ud, at de "læner sig op ad"
den velkendte plade fra 1979, så varmer det alligevel mit gamle Pink-Floyd-fan-hjerte.
Det er ikke kun os nørder, der kan lide den musik.
Og hvorvidt Gerald Scarfe eller
bandet skulle have nogle ophavsrettigheder i klemme, skal jeg blande mig udenom.
Er det kun mig der kan se det?
Jeg ved ikke om det er en tendens blandt tyske firmaer, at læne sig op ad Pink Floyd, men her kommer
lige et eksempel mere.
Jeg var i Tivoli med konen. Hun ville være sød ved mig og
købte en sjov ringklokke til mig. Pænt af hende! Så sad vi der på bænken, og hun læste
tilfældigvis op, hvad der stod på pappet. SÅ spidsede jeg ører. De ord kendte jeg da. Så
uden at hun forstod, hvad det gik ud på, sad jeg og sang Bike for hende.
Som ved ovenstående reklame, er jeg meget i tvivl om hvordan "ophavsretten" spiller ind her. Nu er det jo en omkring 52 år gammel sang, men i følge Wikipedia, så går grænsen ved 70 år, før værket er frit.
Er det pinligt at indrømme, at det faktisk tog mig et stykke tid, før jeg opdagede at der er en fejl i ovenstående vers?
Kan du se det? Ellers må du jo snyde, og gå over og læse det originale udspil her:
Bike
The Pink Floyd Project
De burde jo stå øverst på denne side, for det er i den grad en kopi af Floyd og så der
det en fed kopi, når man nu ikke kan få originalen.
Jeg har overværet flere af deres koncerter og det er tæt på at jeg vil kalde
dem bedre kopier end både Waters og Gilmour. Det er selvfølgelig lidt af en
påstand, men de to herrer har selvfølglig originalitetens kunstneriske friheder,
og jeg ville lyve, hvis jeg påstod at det ikke er fedt, men med Pink Floyd Project
får du nogen, der virkelig er gode til at lyde som originalen. De har virkelig
øvet sig på at lyde som det Pink Floyd vi kender, og det er de blevet rigtigt
gode til.
Jeg har blandt andet været i Fredericia og opleve dem opføre The
Wall live. Ren nydelse. Og tro mig : Det overgik langt det show jeg overværede
i 1990 i Berlin Den rejser de rundt med igen i 2019.
Næste gang de kommer til en by i nærheden af dig, så gå ind og hør
dem. De er bestemt det værd.
Retteligt skal det jo nævnes at de i dag hedder
"The Scandinavian Pink Floyd Project".
Klik på billedet for at linke til deres hjemmeside
Der findes kopi-bands over hele verden i stil med vores egen Pink Floyd Project, så at nævne et band burde være nok. Der er dog et andet kopi-band, som jeg nok også bør nævne her. Det er det australske band. Der er to grunde til at lige dét kopi-band også skal nævnes her:
For det første er det et band som har været i Danmark et par gange ind til videre.
For det andet, og det er her bandet vrkelig skiller sig ud, så er de det eneste band der har spillet for Pink Floyd selv. David Gilmour var inde og se dem i 1994, og inviterede dem efterfølgende med til Floyds afterparty da de sluttede deres The Division Bell tour.
I marts 1996 spillede The Australian Pink Floyd Show til Gilmours 50 års fødselsdag. Den bedrift er der vist intet andet kopiband der kan prale med ?
De har som sagt været i Danmark et par gange og de rejser ofte på verdens turne, så de har spillet over det meste af verden - alt fra Sydamerika til Ukraine. Selv har jeg kun oplevet dem en gang. Det må her nævnes at de er meget dyre af et kopiband at være, men har man været inde og se deres show, forstår man også et den opsætning de rejser med, ikke kan gøres særligt billigt. Jeg tror at der er ca ti musikkere på scenen og så er der selvfølgeig et lysshow og computeranimationer der er Pink Floyd værdigt.
Gå ind på deres hjemmeside og se en stribe billeder fra deres koncerter. Her praler de også med at have solgt over 3 millioner billeter på verdensplan, hvilket bestemt ikke er dårligt for et kopiband.
Min personlige mening ? Hvis jeg stod og skulle vælge mellem to koncerter, hvor den ene var vores eget Pink Floyd Project og det andet var The Aussie Show, så ville jeg tage PFP. De er ikke så store og showet er noget mere amatøragtigt, men jeg synes at altså at de rammer musikken langt bedre...
David Bowie
En af de tidligste kopier af Pink Floyd jeg er bekendt med, er David Bowies coverversion af See Emily Play. Den udkom på Bowies plade Pin Ups allerede i 1973.
I dag vælter vi os i Floyd kopier, men den gang var det ikke lige så stort.
Man kunne fristes til at sige at også her var Bowie tidligt fremme, men det
er ikke hele sandheden. For det nummer Bowie kopierede er mere Barrett end
Floyd og det var Syd Barrett Bowie beundrede. Bowie har siden og især omkring
Barretts død, udtalt sig om hvordan han beundrede Barretts genialitet.
Vi
har jo så siden hørt Bowie synge Arnold Layne (Gilmour- Remember that Night)
med en sådan passion at man ved at det ikke er tomme ord.
Nu kan de så begge
sidde i den syvende himmel og jamme.
Når vi nu taler om Syd Barrett
Jeg er ikke den store kender af Barretts musik. Det er der altså mange andre
i denne verden der er! Mange af de store navne. Jeg har lige nævnt Bowie, men
listen er lang. Som jeg har antydet øverst på denne side, kan jeg ikke dække
alle de kopier der er, så lad os bare kigge på nummeret Dark Globe
Jeg har lagt en link ind til de numre jeg har fundet på YouTube.
|
Den første jeg vil nævne er en guitarist der hedder David Gilmour. Han har for ikke så mange år siden været på en turnee, hvor han blandt andet spillede Dark Globe. Senere udgav han så en DVD hvor dette nummer også er med på..... men det vidste du vel godt ? |
|
Hvad med REM ? Deres musik er milevidt fra det vi kender Pink Floyd for i dag, men er deres musik egentlig langt fra de solo-plader Barrett lavede ? |
|
Lidt mere overraskende i mine ører er Soundgarden. Det ligger meget langt fra det musik de ellers er kendt for. Skal jeg være ærlig, lyder den version jeg faldt over på YouTube heller ikke særligt godt. |
|
Hvad så med Placebo ? Hvem fanden er Placebo... Nåja, de var store for nogle år siden....nej jeg prøver bare at være morsom -de er stadig store og de har faktisk lavet musik der spænder meget bredt, så at de har fundet inspiration i Barrett overrasker ikke mig. Hør deres version af Dark Globe. |
Dream Theater.....Hvis man bruger en del tid på You-tube, og man surfer efter Pink Floyds sange, er man helt sikkert på et tidspunkt faldet over Dream Theater. Det er vel egentlig et metal band / heavy eller hvad man nu kalder det. Det skulle efter sigende være særdeles højtuddannede musikere. Uddannelse eller ej, så er de dygtige musikere.
"Dark Side of the Moon" har de opført live i sin helhed. Hvad jeg ved af, så har de opført den ved flere lejligheder. Prøv at lytte med selv på You-Tube linket herunder til venstre.
De har da også lavet andre kopier af Floyds musik. Herunder til højre finder du et link til "Hey You", men jeg har da også siddet og lyttet til Dream Theaters kopi af "Comfortably Numb". Vel er det ikke Gilmours guitar, men et ganske hæderligt kopinummer i mine ører.
The Italien Job
Der er lavet en ny udgave af den gamle 60'er film. Det er en noget poppet udgave
og som alle film nu om dage, følger der en CD med lydsporet med. Sjovt nok er
Cd'en ikke interessant. Det er lydsporet fra filmen derimod.
Slutscenen
(De levede lykkeligt til deres dages ende..) ledsages af et velkendt stykke
musik.
Money
Spillet af nogle af de tidligere Guns 'n' Roses medlemmer -
heraf vel mest kendt Slash.
Det er i mine øre en særdeles fed coverversion!
Klik på billedet og læs mere
Scissors Sisters
For ikke så mange år siden kom der en cover version af Comfortably Numb.
Det er bestemt ikke lige min kop te! Alligevel er det meget sjovt at høre
en coverversion af det fede nummer. Jeg må dog indrømme at da jeg havde set
og hørt dette nummer på MTV, måtte jeg sætte PULSE på for at "rette op på
skaden".
Det her er popmusik på godt og ondt.
Wyclef Jean
udgav i 2001 en version af Wish You Where
Here. Der er ikke tvivl om hvad for en skuffe han hører til i - Hip Hop ! Det
undlader han da ikke at gøre opmærksom på.
I hvert fald er det en spændende
udgave af det velkendte nummer, der falder lidt i min smag. Det er lavet med
respekt for originalen og så er der tilføjet en forklaring på hvorfor han har
lavet nummeret :
Critics don't mistake this for just any cover tune
I'ma take y'all
to the dark side of the moon
Klik på billedet og læs mere. (Tekster o.l)
Limp Bizkit
har også
fremført en liveudgave af Wish You Where Here.
Det gjorde de ved den
liveudsendelse der var til ære for de redningsfolk der døde under terroraktionen
11. september 2001. Det er senere udgivet på pladen America: A Tribute to Heros.
Det er selvfølgelig en tagisk sammenhæng men stadig var det en herlig version af det for os så velkendte nummer. Mig bekendt var Limp Bizkit mere kendt for sin noget hårdere musik og det kunne høres på deres udgave (De er vist siden blødet lidt op)
Klik på billedet og læs mere (Tekster o.l.)
Another Brick in the Wall
Helt ærligt så kan jeg ikke huske hvad år det var, men en gang i midten af
halvfemserne var der en teatertrup, der opførte deres version af The Wall.
En noget forskruet version og hvis man spurgte Waters ville han nok sige at
det også var en noget misforstået version. Pink optræder her som to personer
for at vise han skitzofrene sind. Det hele var meget syret sat op og en ganske
fed oplevelse. Det fedeste var selvfølgelig at høre al det fede Floyd musik.
Hvad angår musikken, så var det ikke kun fra The Wall. Man havde taget en masse af de gamle numre og blandet ind : Arnold Layne, Mathilda Mother, The Final Cut, Have a Cigar og Childhoods End for at nævne nogle.
Nogle år senere opførte samme teatertrup så en hyldest til Dark Side of the Moon i Odense
Back against the Wall
En nyere kopi version af hele dobbelt albummet The Wall. Pladen udkom i
slutningen af 2005 og det er en fyr der hedder Billy Sherwood der står bag
Der er tonsvis af kopier af Pink Floyds musik. Dét der skiller denne plade ud fra resten, er at det er nogle af de gamle kendte rotter i faget, der er med på pladen og så dét, at de kopierer et helt dobbelt album
.Nu vil jeg ikke sidde her og være kritikker, men nøjes med at sige at man kan synes om denne udgivelse hvad man vil, men jeg fandt det forfriskende at høre en hel del af deres versioner - nogle af numrene kunne jeg godt have undværet.
Boney M
Dem kender vi alle :
"Brown Girl in the Rain", "Mary's Boychild Jesus Christ" og så videre.
Og så har de har altså
også udgivet mere end disse mere kendte hits. Ikke at noget af det er MIN stil,
men man er jo vokset op med Boney M (Jeg er da).
Her er der tale om en anderledes form for kopiering. Det er mere lyden og spillestilen der er kopieret end selve noderne. Man kan faktisk godt være i tvivl, og alligevel stilen er så tydelig.
Pladen hedder Boonoonoonoos (Jeg har ikke fede fingre - det hedder den altså)
Klik på billedet og læs mere (Lydklip o.l.)
Ovenstående tilfælde med Boney M, er hvad jeg vil betragte som grænsetilfælde. Der er mere stilen der er kopieret og det kan derfor diskuteres om det nu er en kopi eller hvad. Nu kommer vi så til noget der helt klart er kopieret - omend kopisten mig bekendt ikke erkender det.
Antihelt
Der var en gang en rapper i lille Danmark. Han lavede en plade i 2006. Det der gør at jeg
bringer den på bane her, er introen / temaet på nummeret Antihelt. Det er helt klart en kopi
af introen fra High Hopes. Her er det dog ikke bare en intro men et gennemgående
tema i sangen.
Lidt poetisk retfærdighed er selvfølgelig, at sangen handler om alle
Niarns dålige sider (Har jeg misforstået noget ?) og alle de dårlige ting han går og
laver. På den måde passer denne slags tyveri jo fint nok ind.
Jeg nægter at linke til den slags bras herinde fra, men du kan lige lytte til en stump på 11 sek.her
Og så linker jeg med glæde til originalen med mestrene selv her :
Us and Them
Det er jo en bekendt titel. for det første kender
vi jo alle nummeret fra Dark Side of the Moon, men det var jo i mange år også
navnet på et dansk diskussionforum.
Det er altså også titlen på en plade hvor
The London Philharmonic
Orcherstra kopierer Pink Floyds musik.
Coveret er sjovt / pænt, dog uden relationer til Floyd. Du går ikke glip af noget hvis du ikke har dette album! Det er kun et klassisk orkester der spiller Floyds musik og det lyder i mine øre ikke særligt spændende.
The Royal Philharmonic Orchestra
Udover at orkestrene næsten har samme navn er denne skive musikalsk meget lig
den ovennævnte og det er stort set også de samme numre de spiller.
Igen ikke
noget du går glip af. Ikke engang god meditationsmusik.
Jeg nævner den kun her, fordi jeg en gang brugte penge på pladen.
Hey ! Vi
bliver alle klogere, ikk ! Jeg var ung og sådan...
Breathe eller Pigs and Pyramids eller bare
Pink Floyd
- kær plade har mange navne.
Kurt Kofoed fra The Pink Floyd Project
skrev tilbage i september 2004 i pinkfloydhyldest.dk's
gæstebog, at han kunne
anbefale en plade der hed Pigs and Pyramids.
Det er en plade med coverversioner af en række af Floyds bedste numre.
De
personer der fremfører disse numre er velkendte navne indenfor musik branchen
For at nævne nogle, er der Chris Squire fra gode gamle Yes
Bobby Kimball
fra fra ligeså gamle og ligeså kendte Toto og forøvrigt også det mindre projekt
Far Coporation (Lavede en mega-monster-fed coverversion af Led Zeppelins Stairway
to Heaven)
Og så kan man jo lige nævne Steve Lukather som jo også var med i Toto
Man kan syntes om pladen hvad man vil, men det "sjove" ved pladen er at den er udgivet mindst tre gange under forskellige navne og med forskellige covers.
Der er byttet om på rækkefølgen af numrene, men det er de
samme 11 numre der bliver spillet af de samme kunstnere. Er der forskele på
numrene har jeg ikke opdaget dem.
Den plade Kurt taler om er fra 2002 og jeg købte Breathe i Guf som er udgivet 2004. Juni 2005 havde TP så tilbud på den samme plade men med et mere kedligt cover, til bare 25,-
Men hvorom alt end er, så har Kurt ret i at det er en interessant plade. Nogle numre er af højere kunstnerisk værdi end andre.
Personligt er jeg ret vild med den version der er af Welcome to the Machine.
Pladen er i hvert fald 25 kroner værd !!.
Jeg er rimeligt sikker på at den
er udgivet i en fjerde version, der meget originalt hedder A Tribute to Pink
Floyd
Hvem er så manden bag alle disse kopier af kopier ?
Det er såmænd den samme
mand der tod bag udgivelsen af dobbelt albummet "Back against The Wall" som
jeg talte om længere oppe på siden
Dub side of the Moon
Der findes også en reagae-kopi af Floyd's musik.
Numre som "Great Dub in the Sky" eller "Any Dub You Like" fremført af Easy Star All Stars som blandt andet er Corey Harris, Frankie Paul, Gary "Nesta" Pine, Dr. Israel og så videre.
Jeg må igen indrømme at det ikke lige er noget jeg har hørt så meget af, men
er man til reagae er det måske værd at lytte til.
Jeg synes bare at det er
sjov at der også findes en version af velkendte syrerock numre i reagae-kredse.
(De har vel deres joints til fælles, de to musik-stile, kunne man fristes til
at sige)
Mark Linn
Helt ærligt aner jeg ikke hvem Mark Linn er, men Danmarks Radio har udgivet
en CD med en samling sange fremført af forskellige kunstnere. Hvad jeg forstår
som fællesnævner, skulle det være at de fremførte sange skulle være noget specielt
for den pågældende kunstner. Altså ikke noget af deres sædvanlige skuffe. Mark
valgte så at fremføre Money.
Det synes jeg nu at han gør meget godt.Hvis du ikke ønsker at købe hele pladen der hedder Sange fra 1.sal, kan du streame det ene nummer fra diverse steder, men jeg kan da godt anbefale dig lige at lytte til hele pladen.
