Forside
Hovedsider
Biografier
Pink Floyd diskografi
Kontakt
Sitemap

Pink Floyd for de lidt mere nørdede

Nogen betragter Pink Floyds musik som noget nørdet. Det er i mine øjne absolut ikke tilfældet, forstået på den måde, at man absolut ikke behøver at være nørd for at nyde deres musik. Det er musik af bedste kailber, og man behøver bare at læne sig tilbage og nyde den, uden nødvendigvis at tænke store tanker.
Men der går ikke røg af en brand, uden der er en lille smule gløder et eller andet sted. Og et er da i hvert fald sikkert: Pink Floyds musik tiltrækker nørder. Jeg er selv et glimrende eksempel. Deres musik er formidabel, men jeg kunne næppe skrive hele pinkfloydhyldest.dk med kun deres sangtekster. Der er så endeløst meget mere ved deres musik end øjet umiddelbart ser, eller øret hører for den sags skyld.

Denne side er til alle de tilfælde hvor jeg er kammet lidt over i detaljegraden.

Pink Floyd har skjulte beskeder og lignende på deres plader. Det er ikke det jeg prøver at komme ind på her. Dem kan du finde rundt omkring på de relevante sider. Ikke på alle sider, men på en del. Hvis du ikke gider at sidde og søge forgæves, kan du besøge mit Sitemap og se hvilke sider der har noget skjult. Om det så er barnligt eller nørdet af mig, afhænger af hvordan man ser på det. Jeg synes bare, at når nu Pink Floyd bruger så meget tid på at skjule tingene, så skal jeg vel ikke servere det på et sølvfad?

Comfortably Numb Er du klar over hvor mange gange det nummer er udgivet? Tør ikke tænke på hvor mange gange Gilmour har spillet det.

5 gange The Wall The Wall er officeilt udgivet 5 gange - men er det bare det samme der udgivet? HVOR er forskellene?

All Floyd En gammel side jeg har stjålet fra nettet. Den er klart forældet, eftersom der er sket meget nyt siden, men det der står, bør være sandt nok. Jeg har fået rigtigt mange nørdede detaljer fra disse sider.

Navnet's historie Hvor gammelt er bandet? Findes svaret "i bandets navn" eller i historiebøgerne?

Gilmours guitar auktion 2019 besluttede Gilmour sig for at rydde op i sin guitar samling. 126 lot-numre i alt.

Denne sektion er stadig i sin spæde start. Der skal nok komme mere nørderi.
Jeg vil ikke side og love hvad der kommer, eller opfordre til at komme med forslag, for jeg kender mig selv så godt, at jeg ved at det tager lang tid, før der sker mere. Men mere kommer der, for jeg er en nørd.

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog
[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)

eXTReMe Tracker